Sådan fandt Dennis Knudsen sin lille datter død
Dennis Knudsens gode veninde, TV-lægen Charlotte Bøving, fortæller hvordan han fandt sin ene datter død i vuggen i nat.
Dennis Knudsens gode veninde, TV-lægen , Charlotte Bøving, fortæller nu til Ekstra Bladet, hvordan Dennis Knudsen mistede sin ene datter i nat.
– Han vågnede i nat ved, at hans ene tvilling græd og skulle have mad. Da han også vil give den anden en flaske, finder han hende livløs i sengen, siger Charlotte Bøving, der har talt med Dennis Knudsen.
– Han går selvfølgelig i gang med genoplivningsforsøg og får slået alarm, men der er det desværre intet at gøre, siger Charlotte Bøving, der er dybt påvirket af situationen.
– Det er så forfærdeligt. For Dennis og for alle omkring ham, siger hun til Ekstra Bladet.
– Man kommer sig aldrig over at have mistet et barn – og det skal man heller ikke. Livet går videre, men man kommer sig aldrig. Hun skal stadig være en del af familien, siger Charlotte Bøving, der netop har givet bogen ‘Til døden os skiller’, hvor temaet er, at man er nødt til at tale om både død og sorg.
Kilde: Ekstra Bladet
Først publiceret: 1. november 2022
Artiklen er sidst opdateret 1. november 2022 kl. 14:14