Seniorer på cykel: Sådan undgår du farlige eneulykker

Hver 10. senior-cyklist er faldet på cyklen det seneste år, Jo ældre man er, jo større er risikoen for at komme til skade, når man vælter på cyklen. Læs de fem gode råd, så du bliver en sikker senior-cyklist.

Seniorer skal passe på sig selv, når de cykler.

Når du kommer op i årene, stiger risikoen for at komme til skade på cykel.

Det er primært, fordi balancen bliver dårligere og kroppen er mere skrøbelig end før. Hvor en ung person slipper med et blåt mærke, kan en ældre risikere at brække armen.

Inden for det sidste år er næsten hver tiende cyklist over 65 år faldet på cykel, fortæller Rådet for Sikker Trafik, og de peger især på det som hedder “eneulykker”.

Altså ulykker hvor kun cyklisten selv er involveret.

De fem gode cykel-råd

  • Vælg en cykel, du let kan komme af og på
  • Vær opmærksom, når du cykler
  • Orienter dig ekstra grundigt i kryds
  • Brug cykelhjelm
  • Vær synlig - brug reflekser og/eller pangfarvet tøj.

 

Derfor sker ulykkerne

En del af ulykkerne sker, når cyklisten mister balancen, når han eller hun står af eller på cyklen. Mange kommer også til skade, fordi de styrter efter at have ramt kantstenen eller kører ud i rabatten.

Det kan også ende med alvorlige skader, hvis man bliver ramt af en bil i et kryds. Cyklister på over 65 år er desværre overrepræsenteret i dødsulykker.

Læs mere om sundhed, sygdom og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 2. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 3. august 2022 kl. 13:13

Se, hvad vi ellers skriver om:

og