Tag cyklen gratis med i bussen

Fra 1. juli og et år frem kan du gratis tage din cykel med i busser og lokaltog på hele Sjælland – hvis der er plads.

Du kan gratis tage din cykel med i alle havnebusser, alle lokaltog og alle almindelige busser på 12 meter eller derover. Det betyder, at du ikke kan tage cykler med i minibusser.

I de fleste busser er der kun plads til 2 cykler, barnevogne eller kørestole.

Chaufføren vurderer, om der er plads til cyklen.

Begrænsning i hovedstadsområdet

Der er dog undtagelser i hovedstadsområdet.

Her kan cykler ikke medbringes i myldretiden eller fredag og lørdag nat fra 00.30 til 04.30 om morgenen.

Sådan gør du, når du skal have cyklen med i bussen

  • Giv chaufføren tegn til, at du vil stige på med din cykel.
  • Placér din cykel midt i bussen og spænd den fast med sele under kørslen.

Gælder ikke Metro, fjerntog og regionaltog

Du skal fortsat købe cykelbillet til Metroen og til rejser med fjern- og regionaltog.

Ordningen gælder i et år

Forsøgsperioden fortsætter frem til juli 2023, hvorefter Movia vil vurdere, om cykler fortsat skal kunne medbringes gratis.

Se rejseregler for cykelmedtagning på www.dinoffentligetransport.dk

Læs mere om transport, motion og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 6. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret 14. juli 2022 kl. 11:46

Se, hvad vi ellers skriver om:

og