Ny medicin har positiv effekt på diabetes og hjertekarsygdom

Et studie fra Aarhus Universitet viser, at lægemidler, der påvirker immunforsvaret, kan blive fremtidens behandling for patienter med diabetes og hjertekarsygdom

Studiet er det første, der systematisk evaluerer effekten af disse lægemidler på type 2 diabetes og hjertekarsygdom

Tusindvis af danskere døjer med konsekvenserne af type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Men nu viser et nyt studie, at særligt en type af antiinflammatorisk medicin, der blandt andet hæmmer irritation/betændelse, lader til at have en positiv effekt på de to sygdomme.

Forskerne har lavet forsøg, som undersøger effekten af medicinen, som ellers normalt kun bruges i behandlingen af patienter med autoimmune sygdomme, på patienter med enten type 2 diabetes eller hjertekarsygdom.

En autoimmun sygdom er en kronisk tilstand, der betyder, at immunsystemet skaber en betændelsesreaktion (inflammation) i et eller flere organer.

Behov for yderligere forskning

Og det lader især til, at lægemidler, som  hæmmer betændelsessignalstoffet interleukin-1β, virker godt på sygdommene.

Ifølge forskerne bidrager undersøgelsen til en bedre forståelse af type 2 diabetes og hjertekarsygdomme, som måske på sigt kan forbedre behandlingsmulighederne.

Tue Wenzel Kragstrup, der står bag undersøgelsen, understreger dog, at der er brug for yderligere forskning inden for området, før man evt. kan begynde anti-inflammatorisk behandling af type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Kilde: Aarhus Universitet 

Læs mere om sundhed, sygdom og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

 

 

Først publiceret: 28. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 13. juni 2022 kl. 13:23

Se, hvad vi ellers skriver om: