Det her skal du spise mere af – og det her mindre

Det er ikke kun vores kroppe, der ændrer sig gennem hele livet, men også vores næringsbehov. Få gode råd til, hvad du kan spise for at forblive sund og rask så længe som muligt

Det er vigtigt, du får opfyldt dine behov, så du forbliver sund og rask så længe som muligt

Hvorfor tager jeg hurtigere på, jo ældre jeg bliver?

Det spørgsmål har du måske allerede stillet dig selv, og svaret er faktisk ganske enkelt.

Mens alderen stiger, falder dit energibehov, hvilket er et resultat af mindre fysisk aktivitet i dagligdagen kombineret med mindsket muskelmasse.

Det betyder helt konkret, at hvis du fortsætter med at spise, som du plejer, så vil du tage på i vægt.

Det skal du spise mere – og mindre af

Det lavere energibehov betyder samtidig, at man skal forsøge at undgå “tomme kalorier” som for eksempel slik, kage, is og chips, fordi de tager pladsen fra den sunde og proteinrige mad.

Den type madvarer består nemlig af meget energi, men har til gengæld et lavt indhold af vitaminer og mineraler.

Og hvis du spiser den slags madvarer, har du mindre plads til de næringsrige fødevarer.

Derfor bør du i højere grad vælge madvarer, der indeholder god næring med fx vigtige vitaminer, mineraler og fedtsyrer.

Fokuser på protein

Når du er over 65 år, har du behov for mere protein.

Konkret kan følgende mængder tilsammen være tilpas for at dække dit behov for protein.

Mængderne gælder tilberedt mad for dig, der er over 65 år, er rask og normalspisende og med et gennemsnitligt energibehov:

1. 100 g bælgfrugter om dagen

2. 30 g nødder om dagen

3. 250 ml mager mælk og mælkeprodukter og 20 g mager ost om dagen (1 skive) eller 350 ml mager mælk eller mælkeprodukter om dagen, hvis du ikke spiser ost.

Varier med magre proteinrige mælkeprodukter som skyr og ylette flere gange om ugen.

4. 350 g fisk om ugen, heraf 200 g fed fisk

5. 350 g kød om ugen – varier gerne med indmad af og til fx leverpostej eller stegt lever

6. 2 æg om ugen

Kilde: Fødevarestyrelsen

Læs mere om sundhed, sygdom og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 25. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 9. juni 2022 kl. 7:48

Se, hvad vi ellers skriver om: