Spar penge: Her er 3 kosttilskud du kan nøjes med

Med mindre du har helt specielle behov, kan du nøjes med disse tre kostprodukter.

Kan vi få alle de olier, vitaminer og mineraler vi har brug for gennem kosten? Det er et meget omdiskuteret emne og svaret er helt enkelt: “JA!”

Der findes et utal af kosttilskud som lovprises i artikler og sundhedsbrevkasser. Heldigvis for din sundhed og pengepung er den største del af forskerne enige om, at en varieret og sund kost kan klare ærterne, og dermed kan der blive et lidt større rådighedsbeløb til sjovere ting i husholdningsbudgettet.

Der er også en udbredt misforståelse, at fordi piller er dyre, så er de gode og effektive. Det er producenterne gode til at overbevise os forbrugere om.

Der kan dog være behov for særlige kosttilskud af vitaminer og mineraler, hvis man er svækker og er ældre. Det kan du få råd og vejledning om hos din læge.

Kogt ned er de 3 vigtigste kosttilskud, du kan nøjes med, følgende.

1. Daglig vitaminpille

En klassisk vitaminpille kan være en fin løsning; dog ikke nødvendig for flertallet.

2. Omega 3

Omega 3 er vigtig, og vi producerer det ikke selv i kroppen. Men mange fiskeolieprodukter er dårlige og forharskede, og så gør de mere skade end gavn.

Spis hellere fede fisk som makrel og laks og få ekstra omega 3 fra hørfrøolie eller valnøddeolie, som er de to vegetabilske olier med det højt indhold af omega 3.

3. D-vivitamin

Du kan have behov for ekstra D-vitamin – særligt om vinteren.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer over 70 år, plejehjemsbeboere og personer i øget risiko for knogleskørhed uanset alder indtager 20 µg D-vitamin dagligt kombineret med 800-1000 mg calcium året rundt.

Søgninger snyder

Vigtigt: Vitaminer og mineraler kan kun optages når de bindes til fedt – så også derfor – husk at få sundt naturligt fedt i kosten

Naturligvis kan man have individuelle behov ud over de nævnte, men med disse tre råd er 95% af alle godt dækket ind.

Producenter og forhandlere som Helsam, Livol, Apoteket, Matas og Pikasol – for bare at nævne nogle –  vil poppe op når man søger på f. eks.: “kosttilskud – virker de?”

Der får vi sælgerens eller producentens version.

Søg hellere på videnskab.dk, sundhed.dk, netdoktor eller andre mere neutrale kilder – så er billedet et helt andet.

Anders Bachs klummer bygger på egne holdninger og erfaringer med livet som diabetiker.

Om Anders Bach

Mindst 285.000 danskere har diabetes og folkesygdommen rammer flere og flere.

Den gode nyhed er, at modsat mange andre sygdomme, kan man gøre utrolig meget selv, ved nogle nemme omlægninger af kost og livsstil.

Det gjorde Anders Bach, da han fik konstateret type 2 diabetes. Efter nogle år med medicin tog han sagen er egen hånd. Han lagde sin livsstil om til sund mad og motion.

Han har skrevet bestseller-bogen ”Sådan – medicinfri og 10 kilo lettere” om vejen til et sundere liv med styr på vægten, diabetes 2 og kolesterol.

Nu formidler han sin viden og personlige erfaringer videre i klummer i Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Anders Bach, født i Aarhus, 1962, er kostkonsulent, coach samt foredragsholder. Han driver virksomheden sundfornuft.info med personlig rådgivning, kurser og holder foredrag om kost, livsstil, diabetes 2 og kolesterol.

Du kan læse mere om Anders Bach her

 

Først publiceret: 8. april 2022
Artiklen er sidst opdateret 11. april 2022 kl. 7:02

Se, hvad vi ellers skriver om:

og