Disse madvarer er steget allermest

Prisstigningerne fortsætter himmelflugten. I april steg prisindekset 6,7 procent i forhold til samme tid sidste år. Især fødevarer og brændstof blev dyrere.

- Av, det gør vanvittigt ondt på danskernes pengepung det her. Vi taler om de kraftigste prisstigninger siden 1984, siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til tallene.

De fleste kan helt konkret mærke det på pengepungen, når der skal fyldes varer i indkøbskurven, eller på tanken, når bilen skal fyldes op.

Prisstigningerne har nået et niveau, der ikke er set magen til herhjemme i 40 år.

I april steg det samlede såkaldte forbrugerprisindeks ifølge Danmarks Statistik med 6,7 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

Indekset opgøres på baggrund af 23.000 priser fra 1600 butikker og virksomheder og giver et grundigt indblik i, hvordan priserne udvikler sig.

– Av, det gør vanvittigt ondt på danskernes pengepung det her. Vi taler om de kraftigste prisstigninger siden 1984, siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til tallene.

30.000 kroner mere

Stort set alle priser stiger

* Inflationen er et udtryk for udviklingen i priserne over tid. Når inflationen stiger, får forbrugerne mindre for de samme penge.

* Danmarks Statistik følger prisudviklingen i det såkaldte forbrugerprisindeks, der bygger på 23.000 priser fra 1600 butikker og virksomheder.

* I april steg forbrugerprisindekset 6,7 procent i forhold til samme måned sidste år. Det er den højeste årlige stigning siden juni 1984.

* Især prisstigninger på energi og fødevarer trækker inflationen op i april.

* Faktisk er der kun meget få varekategorier tilbage, der ikke er steget i pris. Ifølge en beregning fra Dansk Industri er det blandt andet ris og frossen frugt.

* De største prisstigninger findes blandt andet på mælk, smør og vegetabilske fedtstoffer.

* Hvis man trækker priser på energi og ikkeforarbejdede fødevarer fra forbrugerindekset - den såkaldte kerneinflation - lå årsstigningen på 3,6 procent i april. Det er den højeste kerneinflation siden januar 1990.

Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Industri.

– Gør vi det op i kroner, skal en børnefamilie i dag bruge omkring 30.000 kroner mere for at opretholde det samme årlige forbrug som for et år siden.

Flere økonomer når frem til samme regnestykke: Prisstigningerne koster en typisk børnefamilie omkring 30.000 kroner om året.

Jeppe Juul Borre kalder det et stort hug i en families husholdningsbudget.

– Inflation er ikke længere noget, der primært tales om, men nu noget, danskerne mærker meget mere kontant på indkøbsturen, siger han.

Ifølge Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit, rammer inflationen hårdt lige nu, fordi lønningerne ikke følger med prisstigningerne.

– I næsten et årti har vi vænnet os til en inflation ofte betydeligt under 2 procent.

– De seneste tal fra Danmarks Statistik peger på, at lønningerne kun er steget med 2,5 procent det seneste år. Det dækker dog over store forskelle. For eksempel er lønningerne for statsansatte kun steget 0,5 procent, skriver han i en kommentar.

Krig og efterspørgsel

Prisstigningerne er blandt andet drevet af krigen i Ukraine og stor efterspørgsel i kølvandet på genåbningen efter coronapandemien.

Ser man alene på varepriserne, er de steget hele 10,3 procent det seneste år. Det er den højeste stigning siden november 1982.

Ifølge Danmarks Statistik er det i meget høj grad prisstigninger på el, fødevarer, brændstof og gas, der trækker op, når det handler om varepriser.

– Det er stadig i høj grad energi, der trækker i vejret.

– Men derudover er fødevarepriserne også begyndt at stige. De er steget over to procent alene den seneste måned. Det er ret kraftigt, siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

Over det seneste år er fødevarer over en bred kam steget 7,1 procent.

Der kan dog være økonomisk hjælp på vej til nogle grupper. I hvert fald forhandler regeringen i øjeblikket med flere af de politiske partier om en kompensation for de stigende priser til de laveste indkomster.

Mælk og oksekød har oplevet største prisstigning

Fødevarepriserne er steget med 7,7 procent det seneste år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Priser er det seneste år steget med en fart, der ikke er set siden 1984, viser tal fra Danmarks Statistik tirsdag.

Fødevarepriserne har det seneste år været med til at hive prisniveauet op. Det seneste år er fødevarepriserne steget med 7,7 procent.

Dykker man ned i tallene, kan man se, hvordan prisudviklingen ser ud på bestemte varegrupper.

Her kan du se et udpluk af nogle af de fødevaregrupper, der har oplevet de største prisstigninger det seneste år:

* Pastaprodukter og couscous: 25,4 procent.

* Margarine og andre vegetabilske fedtstoffer: 23,1 procent.

* Mælk: 21,4 procent.

* Frossen frugt: 19 procent.

* Okse- og kalvekød: 18,6 procent.

* Pizza og madtærter: 18,2 procent.

* Yoghurt: 17,2 procent.

* Mel og gryn: 14,9 procent.

* Babymad: 14,6 procent.

* Lamme- og gedekød: 14,5 procent.

* Olivenolie: 13,7 procent.

* Morgenmadsprodukter: 13,1 procent.

* Syltetøj, marmelade og honning: 12,2 procent.

* Fjerkræ: 11,7 procent.

* Ost: 11,7 procent.

* Sukker og lignende: 11,5 procent.

* Kaffe: 11 procent.

* Cigaretter: 10,3 procent (Bemærk, at her er der tale om en afgiftsstigning, red.).

* Frisk frugt: 9 procent.

I den anden ende af skalaen er der også varegrupper, der er faldet i pris de seneste 12 måneder:

* Smør: -11,9 procent.

* Chips og lignende: -8,2 procent.

* Mineralvand og kildevand: -3,6 procent.

* Spiritus og likør: -3 procent.

* Æg: -2,4 procent.

* Salt, krydderier og køkkenurter: -2,2 procent.

* Læskedrikke: -1,3 procent.

Kilde: Danmarks Statistik.

 

 

 

Først publiceret: 10. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. maj 2022 kl. 10:34