Her er tre julesalmer alle kan synge med på
Har I svært ved at finde melodien på tværs af generationer, udpeger sognepræst og stifter af Salmer.dk her tre sikre julehits fra salmebogen.
Enhver fugl synger med sit næb. Men det lyder nu engang bedst, hvis alle pipper den samme sang.
Hvis det kniber med at finde fælles taktslag, når det kommer til julens salmesang, er der heldigvis hjælp at hente hos idémand bag Salmer.dk og sognepræst Morten Skovsted.
“Som præst og sangglad er julen superinteressant, for det er helt klart salmernes højtid. Der lever salmesangen i alt fra kirken til skolegården,” siger Morten Skovsted, som også er formand for redaktionsudvalget bag “100 salmer”, der er et tillæg til salmebogen med udvalgte nyere salmer.
Det er hans oplevelse, at mængden af salmer, vi kan, er skrumpet fra generation til generation.
“Vores bedsteforældre kunne 20 julesalmer, og vi kan 3-4.”
“Der kommer til gengæld popsange til – en sang som “Last Christmas” har jo salmestatus i dag. Det bliver en del af traditionen,” siger han.
Derfor bliver det disse tre
Og nu til de tre julesalmer, Morten Skovsted vil mene, at du snildt kan hive frem til juleafslutning i sportsforeningen eller rundt om træet. Her kan vi nemlig allesammen være med.
Det gælder “Glade jul, dejlige jul”, “Dejlig er jorden” og “Et barn er født i Betlehem”.
Og en ret basal grund til, at de har kunnet holde trit med tidens gang, kan findes i teksten:
“Vi kan faktisk forstå, hvad der bliver sagt. Sproget bevæger sig, så det bliver for svært at forstå en del af salmerne, og der skal også være plads til Mariah Carey og George Michael,” siger Morten Skovsted og påpeger, at en salme som “Et barn er født i Betlehem” egentlig bare fortæller historien.
En del af magien
Når det er sagt, forstår vi måske ikke helt ned i detaljen, hvad vi synger. Og det er faktisk også en del af magien.
“For 500 år siden prædikede præsten på latin, og så er man jo helt stået af. Men vi gider heller ikke børnepædagogik, så bliver det for småt, hvis man kan forklare og forstå det hele. Så balancen mellem det mystisk uudgrundelige og det forklarlige – that’s the sweet spot,” påpeger Morten Skovsted.
For eksempel når vi i “Glade jul, dejlige jul” synger: “Hid de flyve med Paradis-grønt, hvor de se, hvad for Gud er kønt, lønlig iblandt os de gå”.
“Det forstår vi i virkeligheden ikke helt, men vi forstår en stemning. Der daler noget ned over os. Vi forstår, hvad der er på færde, så den har den vigtige balance,” forklarer han.
Måske forbinder du “Dejlig er jorden” med begravelser, hvor den også ofte brugt. Men det er egentlig en julesalme, fortæller sognepræsten.
“Salmen har fat i historien om hyrderne og englene på marken. Men også det uudgrundelige,” siger han.
Hvilken julesalme er din favorit?
Først publiceret: 13. december 2024
Artiklen er sidst opdateret 13. december 2024 kl. 8:33
