Margrethes rebelske barnebarn konfirmeres til april

Kronprinsparrets næstældste barn, den 14-årige prinsesse Isabella, skal konfirmeres i næste måned.

Det er ikke lang tid siden, storebror prns Christians, blev konfirmeret, og nu er det så hans lillesøste,r prinsesse Isabellas tur. Foto: Lars E Andreasen, Ritzau Scanpix

Lørdag den 30. april 2022 skal prinsesse Isabella konfirmeres i Fredensborg Slotskirke i Nordsjælland.

Konfirmationen finder sted klokken 12.00,og det er kongehusets personlige præst, biskop Henrik Wigh-Poulsen, der står for konfirmationen. Det var også ham, der konfirmerede prinsessens storebror, den 16-årige prins Christian, den 15. maj sidste år. Prins Christians konfirmation var dog udskudt et år på grund af corona-epidemien, ligesom tusindevis af andre konfirmander også oplevede det.

Er du helt væk?

Prinsesse Isabella har altid stået lidt i lyset af sin storebror, prins Christian, men hun er en pige med temperament og stor personlighed, og det gik op for danskerne netop ved prins Christians konfirmation sidste år, hvor hun for åben mikrofon satte sin mor, kronprinsesse Mary, på plads.

Da familien skulle fotograferes på trappen foran kirken, bad kronprinsesse Mary først sin ældste datter om at gå op til dronning Margrethe øverst på trappen, men kaldte hende så ned igen få sekunder efter, da fotograferne gerne ville have Isabella med på billederne.

Det medførte følgende replik fra prinsesse Isabella:

»Sagde du ikke, at jeg skulle gå med farmor? Er du helt væk?«

Det var naturligvis ikke meningen, at danskerne skulle høre prinsessens teenageudbrud, men hele seancen blev filmet, fordi det var midt i pressefotograferingen af den kongelige familie.

Efterfølgende gik klippet viralt, og på én dag var en ny stjerne født.

Isabella delte også vandene med sin kommentar til kronprinsesse Mary.

Der var dem, der mente, at hendes kommentar var over grænsen og et tegn på dårlig opdragelse, men de fleste skraldgrinede over prinsesse Isabellas facon.

Nattefest

Efter konfirmationen 30.april bliver prinsessen fejret privat af familie og venner.

Ligesom sin storebror skal prinsesse Isabella også konfirmeres en lørdag, og formentlig betyder det, at hendes konfirmationsfest også skal være en rigtig venne- og familiefest, som vil brede sig langt ud over aften og natte-timerne på slottet i Fredensborg, ligesom det også gjorde da hendes storebror blev konfirmeret.

Gennem de seneste 100 år har Fredensborg Slotskirke været anvendt til en lang række kirkelige handlinger for den kongelige families medlemmer. Særligt har kirken dannet ramme om kongelige konfirmationer, men det var også i denne kirke, at Prinsesse Isabella blev døbt den 1. juli 2007.

Først publiceret: 7. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 10. marts 2022 kl. 9:40

Se, hvad vi ellers skriver om: