Her er seniorernes 7 bedste sportsgrene

Hvis seniorerne holder muskler og led i gang, så holder man også sygdommene på afstand.

Svømning er blandt de bedste sportsgrene for seniorer.

Før i tiden sagde man, at hvis man ikke satte tid af til at motionere som ung, så skulle man forberede sig på at bruge tid på sygdom, når man blev ældre.

Det ordsprog er der rigtig mange seniorer, der lytter til, for Danmarks Statistik fortæller, at næsten alle ældre har dyrket en form for motion i de sidste tre måneder.

Tal fra Danmarks Statistik viser i øvrigt også, at seniorer bruger lige så meget tid på sport som andre aldersgrupper gør.

En forskel er dog, at sammenlignet med befolkningens motionsvaner generelt, har de ældre sportsudøvere en tendens til i højere grad at dyrke motion i klubber eller foreninger, og i mindre grad i motionscentre.

En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd bekræfter også, at seniorer i dag er mere aktive end generationen før dem.

Der er mange sportstilbud i de fleste kommuner, men der er nogle sportsgrene, der matcher seniorerne bedre end andre.

Gymnastik

Gymnastik træner både din styrke, din smidighed og din balance, og så er det jo en fordel at man kan snakke sammen imens man træner.

Svømning

Svømning er ikke så hård ved led, og så træner man konditionen og smidigheden samtidig.

Styrketræning

Når man bliver ældre, så mister man muskelmasse, og her er styrketræning god.

Yoga

Yoga giver dig smidighed og styrke og i kombination med åndedrætstræning og mindfulness, så får du også ro i krop og sind.

Roning

Hvis du vil have styrket din ryg og have større styrke generelt, så skal du vælge roning. Hvis du vælger at gøre det udendørs, få du også en rigtig god naturoplevelse.

Padel tennis

Padel tennis er en ny sportsgren, som er blevet populær blandt mange aldersgrupper meget hurtig. Den kombinerer tennis og squash og så er det på et niveau, hvor alle kan finde ud af det.

Golf

Golf har i mange år været en stor senior-sportsgren, som giver masser af motion og frisk luft.

Det man som senior egentlig skal være opmærksom på, er, at skåne kroppen for store udsving, pludselige handlinger med stød, spring og høj fysisk kontakt med andre. I stedet skal du satse på sports, der holder led og muskler skarpe samt dit kredsløb i form.

Læs mere om motion, mad, sundhed og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 4. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 10. marts 2022 kl. 9:39

Se, hvad vi ellers skriver om:

og