Erik Clausen: Jeg har fået Parkinson
Efter seks behandlinger med elektrochok og en tur på plejehjem, troede Erik Clausen, at han var ved at være rask igen, men så fik han diagnosen Parkinson. Nu er filmen sat på pause, mens han helliger sig maleriet og forbereder han sin 80 års fødselsdag i næste måned.
Under titlen “Nyt fra Clausen!” er Erik Clausen tilbage til offentligheden efter en lang pause.
På sin Facebook-profil fortæller han, hvorfor han har været fraværende i så lang tid.
“Jeg er tilbage igen med røde kinder og vand i håret. Jeg har været på en slags rejse, som jeg håber er overstået. Jeg faldt på cyklen og brækkede hoften. Operationen gik fint. ”Det er som at lege med legoklodser” sagde lægen. Men jeg blev ramt af noget de kalder delir og det gjorde mig helt kulret og utilregnelig (mere end jeg er i forvejen) i
Det er Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom er en af de mest komplekse og omfattende af de sygdomme, som angriber nervesystemet. Årsagerne er kun delvis kendte. Først i 1960-erne fandt man, at årsagen var mangel på dopamin. Dopamin er et kemisk stof, som overfører nervesignaler mellem hjerneceller.
Dopamin dannes af nerveceller i et lille område dybt i hjernen. Nervecellerne sender nervefibre til et andet lille område i hjernen, som er af betydning for bløde og kontrollerede bevægelser. Af ukendt årsag svækkes/dør nogle af nervecellerne, så der dannes mindre dopamin, hvilket medfører mindre signaloverførsel til striatum, hvilket igen er årsag til symptomerne som ses ved Parkinsons sygdom.
De mest fremtrædende symptomer ved Parkinsons sygdom er:
- Stive bevægelser
- Rysten i hænder, fingre, kæbe og ben
- Vanskeligheder med at foretage hurtige bevægelser
- Problemer med balance
- Nerveceller/hjerneceller som har med tanker, følelser, søvn og hukommelse kan også blive påvirket.
Kilde: Sundhed.dk
flere uger. Jeg mistede bevidstheden i to uger – sidste chance elektrochok. (Jeg fik 6, Peter Øvig Knudsen fik 7!), siger Erik Clausens med sin sædvanlige ironiske humor.
På plejehjem
I løbet af sin genoptræning og rekonvalescens kom Erik Clausen blandt andet på plejehjem, lige så snart han var hjemme hjem igen i lejligheden på esterbro, faldt den inkarnerede cykelrytte igen og brækkede skulderen, og så var det afsted igen på hospitalet. Igen forklarede han på Facebook de drastiske oplevelser med sin karakteristiske underdrivelse og humor:
-Det hjalp, men jeg kunne ikke gå. Genoptræning, en voldsom infektion, der skabte nogle hallucinationer, der var så voldsomme og dramatiske at jeg spekulerede på hvad fanden der ligger og roder i underbevidstheden. Jeg kom på plejehjem til genoptræning. Boller i karry og flinke underbetalte personaler.
Jeg kom hjem, trænede på cykel og faldt igen og brækkede skulderen. Indlagt igen. Kompliceret operation, vellykket! (det er utroligt hvad de kan.)
-Og ligesom jeg troede ”nu er den der”, så kom diagnosen Parkinson! Ja tak for det. Jeg træner og holder ham hr. Parkinson på afstand, og beskæftiger mig så lidt som muligt med hans ånde i nakken.
Filmen lagt på hylden
-Det går fint, jeg arbejder, filmen er lagt på hylden for øjeblikket. Nu koncentrerer jeg mig om min maleri udstilling på Galleri Lorien, Frederiksberg i marts måned hvor jeg fylder 80. Ja, du hørte rigtigt. 80! Og det skal fejres.
-I den anledning vil der blive vist nogle af mine film på Cinemateket også i marts måned, som jeg kommer og indleder, og fortæller om baggrunden for filmen.
-Ja, det er utroligt hvad kroppen kan holde til, ja, og ikke mindst humøret.
Sådan slutter Erik Clausen sit rørende indlæg på Facebook HER, som allerede har fået næsten 8.000 likes, og hvor over 1000 mennesker har sendt den folkekære skuespiller og instruktør en kærlig hilsen
Først publiceret: 7. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. februar 2022 kl. 14:56