Klaus Paghs enke: Tager børnenes gaver
Klaus Paghs enke, Nancy Pagh, kræver sin mands boliggaver tilbage fra hans danske børn, ligesom de kun får tvangsarv efter deres berømte far.
Teatermanden Klaus Pagh var særdeles velhavende, da han døde i december 2020, men i hans sidste testamente, som blev skrevet kort før hans død, testamenterede han “mest muligt” til sin thailandske hustru, Nancy, og kun tvangsarven til sine tre biologiske børn, datteren Anne Pagh, som han fik med skuespilleren Sonja Oppenhagen; sønnen Peter Pagh, som han fik med Ida von Hahn samt sønnen Isak, som han fik med Karema Hviid.
Klaus Pagh fik også en datter mere, nemlig sin thailandske hustrus datter, Pawarisa, der i dag er 17 år, og som Klaus Pagh adopterede, da han blev gift med hendes mor.
Det er SE og HØR, der de sidste par uger har skrevet om den opsigtsvækkende arvesag efter Klaus Pagh. Det viser sig nemlig, at Klaus Pagh havde en stor del af sin formue placeret i udlandet. Hvor mange millioner kroner det drejer sig om, ved endnu ikke nogen af hans børn. Måske kun enken, Nancy, og arveadvokaten.
Får kun tvangsarv
De tre biologiske børn regner selv med, at de kun skal arve mellem 300.000 og en million kroner fra deres velhavende far. Nu fortæller Anne Pagh og Peter Pagh til SE og HØR, at deres stedmor, som de tre søskende ellers selv mener, at de har haft et godt forhold til i de 14 år hun var gift med deres far, også vil have de to lejligheder tilbage, som Anne og Peter ellers havde fået foræret af deres far, Klaus Pagh, for en del år siden.
Klaus Paghs ældste datter, Anne Pagh, fik for 10 år siden en lejlighed forærende af sin far, da hun stod midt i en svær skilsmisse. Men kort før jul modtog Anne Pagh et brev fra Nancy Paghs advokat, om at hun ville lægge sag an mod Anne Pagh, hvis hun ikke betalte en million kroner. Der var nemlig fundet på en næsten Matador’sk måde et gamle “banknotater” om at boliggaverne har været et lån. Et lån, som Anne Pagh aldrig havde hørt om.
Sønnen Peters boliggave var en lejlighed på Amager, som han fik 2015, hvor han boede, mens han studerede. I følge aftalen med sin far, boede Peter til leje i lejligheden, men kunne købe lejligheden en dag, hvis han havde lyst. Da han ville købe lejligheden året før Klaus Pagh døde, var det pludselig en betingelse fra Klaus Pagh, at han samtidig skulle fraskrive sig sin tvangsarv. Det gik Peter Pagh åbenbart ikke med på, men kort tid senere, et par dage før Klaus Pagh’ død, havde faren sagt, at “Peter bare skulle have den lejlighed”, i følge Peter Pagh selv. Men sådan blev det ikke. Nu er Nancy Pagh ejer af lejligheden, og det er er hende, som Peter Pagh betaler husleje til.
Peter Pagh har ligesom sin halvstoresøster, Anne Pagh, forsøgt at komme i kontakt med Nancy Pagh, som de begge to har kendt godt i mange år, men nu kan de ikke komme i kontakt med hende, siger de begge til SE og HØR.
Det er hårdt
– Jeg synes, at det er hårdt, at mit hjem er blevet genstand for konflikt og at vi tilsyneladende ikke engang kan arve småting fra vores far. Og så er jeg ked af al den splittelse, der er kommet, hvor Nancy ikke virker interesseret i dialog. Jeg har ellers altid haft et godt forhold til hende i fortiden, før alt det her brød ud. Jeg har blandt rejst med hende i Thailand og besøgt hendes familie, siger Peter Frederik Pagh til SE og HØR.
Nancy Pagh, hvis thailandske navn er Usanee, var kun 25 år, da hun mødte 70-årige Klaus Pagh i Pattaya i Thailand. Kort efter flyttede hun med den kendte teatermand tilbage til Danmark sammen med sin dengang to år gamle datter, Pawarisa.
Nancy Pagh nåede at blive den hustru, som Klaus var længst gift med, og han lagde aldrig skjul på, at hun passede og plejede ham trofast og loyalt i hans sidste sygdomsår, hvilket sikkert var en af forklaringerne på, at Klaus Pagh skrev “min kone skal arve mest muligt efter mig” i sit sidste testamente.
I følge SE og HØR ved ingen af Klaus Paghs tre biologiske børn hvornår det komplicerede bo blive gjort endeligt op og hvor meget eller lidt arv, der skal fordeles til dem.
Først publiceret: 31. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 17. februar 2022 kl. 11:48