Hvad er symptomerne på Omikron?

Stort britisk COVID-studie har fundet, at kun halvdelen af de nyligt COVID-smittede havde et eller flere af de "klassiske" tre symptomer: feber, hoste eller tab af lugtesans.

Omikron forårsager symptomer, der minder mere om en almindelig forkølelse, især hos folk, der er blevet vaccineret.

I næsten to år har millionvis af personer dagligt rapporteret om deres helbred til ZOE COVID Study, som hjælper med at tracke pandemien, som den finder sted.

Særligt de 480 millioner rapporteringer, som er indsendt via studiets app, viser, at symptomerne også har udviklet sig i takt med virussen.

Tilbage i 2020 stod det hurtigt klart, at den oprindelige variant samt Alfa-varianten forårsagede 3 meget hyppige symptomer – hoste, feber og tab af lugtesans – samt mindst 20 andre som træthed, hovedpine, åndenød, muskelsmerter og mave-tarmproblemer samt mere usædvanlige fænomener som rødt hududslæt og stærkt røde læber og tunge (COVID tongue).

Ændring i de hyppigst rapporterede symptomer

Da Delta-varianten dukkede op, bemærkede vi en ændring i de hyppigst rapporterede symptomer.

Tidligere almindelige symptomer som åndenød, feber og tab af lugtesans faldt på ranglisten.

Forekomsten af forkølelseslignende symptomer – som flåd fra næsen, ondt i halsen og vedvarende nysen – blev mere udbredte sammen med hovedpine og hoste, især hos personer, der var vaccinerede.

Det ser ud til, at Omikron fortsætter i Delta-variantens fodspor ved at forårsage symptomer, der er minder mere om en almindelig forkølelse, især hos folk, der er blevet vaccineret, og færre generelle systemiske symptomer, som kvalme, muskelsmerter, diarré og hududslæt.

Vi så på helbredsrapporteringer fra personer, der rapporterede, at de havde COVID i december, da Omikron spredte sig i Storbritannien.

Vi sammenlignede rapporteringerne med data fra begyndelsen af oktober, hvor Delta var den dominerende variant.

Vi kontrollerede derefter vores resultater fra denne sammenligning ved også at analysere data fra en lille gruppe deltagere, som var blevet fortalt af myndighederne, at der var mistanke om, at deres positive PCR-resultater var formodede eller bekræftede Omikron-infektioner.

Vores analyse viste ikke en signifikant forskel i den overordnede symptomprofil for henholdsvis Delta og Omikron, hvor de fem hyppigste symptomer i begge perioder var flåd fra næsen, hovedpine, træthed, nysen og ondt i halsen.

Tydelige forskelle

Men når det kommer til den overordnede prævalens af symptomerne, er der visse tydelige forskelle.

For eksempel var anosmi (tab af lugt- eller smagssans) i top 10 i oktober, men er nu faldet til en 17. plads. Det, der engang var en nøgleindikator for COVID, ses nu kun hos omkring én ud af fem personer, der tester positivt.

Og ifølge vores data vil mindre end en tredjedel af patienterne (29 procent) opleve feber, hvilket også var langt mere almindeligt tidligere.

Nok så vigtigt, fandt vi, at kun halvdelen af de COVID-smittede havde et eller flere af de klassiske tre symptomer: feber, hoste eller tab af lugtesans, hvilket indikerer, at den britiske regerings retningslinjer i forhold til PCR-test (som foreslår, at man bør blive testet, hvis man har et af disse tre symptomer) er forældede.

Hvor alvorlig er Omikron?

Den nye Omikron-variant er langt mere smitsom end tidligere varianter, hvilket er årsag til stigningen i antallet af smittetilfælde i hele Storbritannien og i andre lande.

Selvom det endnu ikke står klart, om vi står over for en overvældende bølge af indlæggelser som følge af sygdommen, er det vigtigt at huske, at selvom Omikron og Delta muligvis ikke forårsager andet end en grim forkølelse blandt mange patienter, kan varianterne stadig dræbe eller forårsage langvarige symptomer, samt forstyrre dagliglivet – især hos mennesker, der ikke er vaccinerede eller er immunsvækkede.

Indtil videre har vi set størstedelen af tilfældene hos yngre mennesker, men vi ser nu også, at smittetallene stiger blandt ældre aldersgrupper, mens den samlede infektionsrate stadig er så høj.

Den seneste stigning i positive tilfælde blandt personer over 75 år er bekymrende, men vi håber, at et højt vaccineoptag i Storbritannien blandt ældre og mere sårbare grupper vil fortsætte med at resultere i mildere symptomer og færre indlæggelser.

Det største problem med Omikron er bølgen af sygefravær blandt sundhedspersonale, som varianten er skyld i.

Er det Omikron eller forkølelse?

I takt med at vinteren strenges, er der en række grimme forkølelser på vej såvel som influenza.

ZOE COVID Study app-datamængden fortæller os, at symptomerne forårsaget af de nuværende COVID-varianter ligner forkølelsesymptomer meget.

Det betyder, at det ikke er muligt at vide med sikkerhed, om det er Omikron eller en forkølelse baseret på symptomerne alene.

Når forekomsten af COVID er høj, skal man gå ud fra, at ondt i halsen, flåd fra næsen eller usædvanlig træthed er COVID, indtil man er blevet testet.

Fordi bidragyderne til ZOE COVID Study-appen logger alle daglige symptomer, såvel som eventuelle COVID-testresultater, er vi også i stand til at spore forekomsten af forkølelse, som ikke er COVID.

For bare 3 måneder siden testede omkring 1 ud af 12 personer med nye luftvejssymptomer positiv for COVID.

Men med Omicron er omkring 50 procent af ‘nye forkølelser’ i øjeblikket faktisk COVID.

Bliv hjemme, hvis du føler dig sløj
Så hvis du eller et familiemedlem har det dårligt, er der en risiko for, at det kan være COVID, især hvis du har flåd fra næsen og nyser meget.

Du bør blive hjemme og blive testet for at være sikker.

Husk, at selvom antigentest (også kaldet for lyntest, kviktest og hurtigtest) er gode, især hvis både hals og næse bliver podet, er de mindre følsomme end PCR-tests. Så bliv testet igen et par dage senere, da en enkelt lyntest ikke er garanti for, at du ikke er smittet.

Og så lige til sidst: Uanset de officielle retningslinjer er det bedst at blive hjemme, hvis du føler dig syg med forkølelseslignende symptomer, undgå nær kontakt med andre og brug mundbind, hvis du går ud.

På denne måde kan du undgå at sprede virus til andre, der måske er mere sårbare.

Artiklen stammer fra Videnskab.dk, som har stillet artikler om corona til rådighed for andre medier.

Først publiceret: 22. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. februar 2022 kl. 13:20

Se, hvad vi ellers skriver om: