Nu skal der gøres noget ved psykisk sygdom
Psykisk sygdom for milliarder truer folkesundheden. Tidlig indsats for børn og unge med psykiske lidelser skal opprioriteres, anbefaler Sundhedsstyrelsen.
Næsten hver anden dansker rammes i løbet af livet af en psykisk lidelse. Ti procent af befolkningen – lige nu 587.000 danskere – er dagligt ramt.
Det stigende antal psykiske lidelser betyder årlige samfundsudgifter på 110 milliarder. Det viser beregninger baseret på tal fra OECD.
De bliver især ramt af psykisk sygdom
Det er efterhånden de færreste, der ikke på den ene eller anden måde får psykiske lidelser tæt ind på livet.
Torsdag fremlægger Sundhedsstyrelsen et stort udspil til en 10-årig psykiatriplan med 37 anbefalinger fordelt på fem hovedområder.
Udspillet kommer, fordi psykisk sygdom efterhånden er blevet noget, alle kommer i berøring med, som nedenstående tal viser.
* Psykiske lidelser udgør nu 25 procent af alle sygdomsforløb.
* 25 procent af børn og unge i alderen 16-24 år har det skidt.
* 40-50 procent rammes af en psykisk lidelse i et livsforløb. Næsten alle har nogen i familien.
* Levealderen for psykisk syge er 15-20 år kortere end for andre.
* Der et sket en stigning på 30 procent i psykisk sygdom hos voksne de seneste ti år mod 13 procent, når det gælder fysisk sygdom.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Så der er tunge og livstruende fakta bag det store faglige udspil til psykiatrien, som Sundhedsstyrelsen torsdag offentliggør i tæt samarbejde med alle relevante partnere på området.
10 års plan
Det skal føre til en lovet politisk 10-års-plan.
– Måden, vi håndterer stigende psykisk sygdom på, er en trussel for folkesundheden. Det er et voksende sygdomsområde, som rammer mange tidligt i livet, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.
– Psykisk sygdom er i dag helt almindeligt. Det, vi tilbyder, er ikke tilstrækkeligt. De seneste ti år er vi ikke kommet meget videre på psykiatrien, siger hun.
Som Danmark før med stor succes har gjort på kræft- og hjerteområdet, efterlyser hun en lang målrettet indsats for psykiatrien de næste ti år.
– Vi må ikke igen ende med, at vi gør en lille smule i en masse forskellige hjørner, for det flytter ikke noget, siger hun.
Børn og skizofrene
Derfor er der også i de 37 anbefalinger i Sundhedsstyrelsens tykke rapport en akut prioritering.
– Det gælder blandt andet den tidlige indsats til børn og unge, som vi i dag ikke kan være bekendt i et velfærdssamfund.
– Det samme gælder de meget alvorligt psykisk syge som skizofrene og bipolare sindslidelser, hvor jeg kan være bekymret for, om folk er klar over, hvor virkelig syge de er, siger Helene Probst.
Rapporten, som nu skal føre til et udspil fra regeringen, har meget bred opbakning fra de mange interessenter inden for psykiatrien.
I forståelsespapiret fra 2019 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten lovede regeringen at lave en aftale om en 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål.
Brug for ekstraindsats
Jane Heitmann er formand for Folketingets Sundhedsudvalg og sundhedsordfører for Venstre. Hun er med på, at der er brug for en ekstraindsats.
– Sundhedsstyrelsens oplæg er spot on, efter at psykiatrien i alt for mange år har haft lillebrorrollen i sundhedsvæsenet, siger hun.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ønsker ikke at kommentere rapporten før de kommende politiske forhandlinger.
Først publiceret: 13. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 19. februar 2022 kl. 12:09
