Margrethe deltog ikke i nevøs bryllup

Eks-dronning Anne-Maries yngste søn, prins Philippos har ligesom sin storebror giftet sig med en amerikansk milliardær-datter. Parret, der blev borgerligt viet sidste år, venter måske deres første barn, spår mange.

Blomsterbladene væltede ned over brudeparret, da de kom ud af kirken. I baggrunden havde storebror, prins Nikolaos, travlt med mobilkameraet for at forevige øjeblikket.

Selv om dronning Margrethe har et meget tæt forhold til sine to søstre, eks-dronning Anne-Marie af Grækenland og prinsesse Benedikte, så deltog hver hun eller nogen fra den danske kongefamilie i prins Philippos og prinsesse Ninas romantiske kirkebryllup forleden i Athen.

Det er eks-dronning Anne-Marie og eks-kong Konstantins yngste søn, 35-årige prins Philippos, der bor i New York og arbejder med finansrådgivning, som allerede i december sidste år giftede sig ved en borgerlig ceremoni i Schweiz med sin forlovede, Nina Flohr; en ceremoni, hvor kun brudeparrets to fædre deltog på grund af corona-restriktioner.

Velhavende brud

Prins Philippos’ hustru, Nina Natassja Flohr, 34, er datter af den velhavende forretningsmand og milliardær, Thomas Flohr, og designeren Katharina Flohr, der har et smykke- og kunstfirma i London.

Så ligesom sin storebror, Anne-Marie og Konstantins ældste søn, eks-kronprins Pavlos af Grækenland, har prins Philippos også giftede sig med en yderst velhavende milliardær-datter. Eks-kronprins Pavlos er gift med prinsesse Marie-Chantal, der er datter af en af verdens rigeste mænd, Robert Warren Miller.

Bryllupsfestlighederne for prins Phihlippos og prinsesse Nina i Athen strakte sig over tre dage, og selve kirkebrylluppet fandt sted i Athens græsk-ortodokse domkirke, Mitropolis, hvor også eks-dronning Anne-Marie og eks-kong Konstantin selv blev gift september 1964.

Prinsesse Benedikte deltog

Selv om den danske kongefamilie ikke deltog i festlighederne, så deltog  prinsens anden moster, nemlig prinsesse Benedikte samt hendes ældste datter, prinsesse Alexandra og hendes nye mand, danske grev Michael fra Egeskov Slot, i brylluppet.

Der var deltagelse fra flere kongehuset overalt i Europa, selv om Grækenland ikke har haft monarki i snart 50 år. Fra England deltog prins Andrews to døtre, prinsesse Eugenie og hendes mand, samt den nybagte mor, prinsesse Beatrice, og hendes mand. Formentlig var babyen også med til Athen, for det er kun fem uger siden prinsesse Beatrice fødte datteren Sienna.

Først publiceret: 2. november 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:13

Se, hvad vi ellers skriver om: