Sådan gik Bagedysten fra fiasko til kæmpesucces

Den danske version af 'Den Store Bagedyst' er gennem de seneste ti år blevet et forbillede for resten af verden, siger DR, der har skrevet fortællingen om hvorfor Den Store Bagedyst er blevet så populær i Danmark.

Det kan godt være, at vi ikke kan danse eller synge, men vi kan - næsten - alle bage. Det er grunden til Den Store Bagedysts succes. Foto: DR/Agnethe Schlichtskull

– Klar, parat, bag!
– Auf die Plätzchen, fertig, backt!
– On your marks, get set, bake!

Nogenlunde sådan har det lydt på tv-skærme rundt omkring i verden de sidste mange år, når millioner og atter millioner af mennesker har fulgt ihærdigt med i deres nationale udgave af ‘Den Store Bagedyst”, fortæller DR.dk.

Den populære bagekonkurrence er lige nu aktuel med sin tiende sæson hver lørdag klokken 20 på DR1.

Timm Vladimir er endnu engang vært, og Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo er atter dommere, når de ti håbefulde bagetalenter i aften dyster for anden gang om blive Danmarks bedste amatørbager.

Engelsk ide

Ideen til “Den Store Bagedyst” stammer fra den britiske tv-station BBC og har den oprindelige titel ‘The Great British Bake Off’.
Konceptet er siden den britiske premiere blevet solgt til mere end 30 lande med det resultat, at folk i lande som Thailand, Australien, Kenya, Argentina og Frankrig er gået amok i kagebagning.

Men ‘Den Store Bagedyst’ er langt mere end et tv-program, der handler om at bage. Det har vendt op og ned på flere deltageres liv og skabt en helt ny generation af kendte. Det har været et tiltrængt åndehul i et årti, der har kaldt på sammenhold. Og nå ja; så var det faktisk tæt på, at programmet aldrig var blevet til noget som helst, fordi ingen tv-stationer oprindeligt troede på idéen.

Ingen troede på konceptet

Det var den britiske tv-producer og medstifter af produktionsselskabet Love Productions Anna Beattie, der i 2006 fik idéen til et konkurrencedrevet kageprogram.
Hun var blevet inspireret af de traditionelle britiske landsbyfester, hvor der ofte er bagekonkurrencer med det formål at rejse penge til velgørenhed.
– Jeg elskede den her idé om en god, gammeldags bagekonkurrence med folk, der egentlig bare gerne ville lave en god kage. Så simpelt var det, har Anna Beattie tidligere fortalt i et interview med The Guardian.

Men idéen var ikke et hit fra start. Faktisk gik der mange år, hvor Anna Beattie forsøgte at sælge formatet ind til forskellige tv-stationer – uden held.

– Det tog os fire år, før der overhovedet var nogen, der gad lytte til os hos tv-stationerne. Ingen ville have det. Ingen kunne lide det. Men i 2009 endte BBC så alligevel med at købe formatet, og programmet ‘The Great British Bake Off’ fik premiere året efter, hvor det blev en kæmpe succes.

I 2015 og 2016 var programmet det mest sete i Storbritannien overhovedet, og den slags førstepladser er naturligvis rigtig meget værd.

Så i 2017 solgte Love Productions formatet til den kommercielle tv-station Channel 4 for svimlende 75 millioner pund – svarende til mere end 600 millioner danske kroner – hvor det stadig kører i dag.

Livsglæden tilbage på DR1

Én, der er særligt stolt at den succes, som har overgået ‘Den Store Bagedyst’, er Lotte Lindegaard.

I dag er hun indholdsdirektør hos TV2, men i 2011 var hun ansat i DR som kanalchef på DR1, og det var hende, der skaffede programmet til DR.

For cirka ti år siden så Lotte Lindegaard nemlig et klip fra den britiske udgave af programmet til et arrangement, hun var inviteret til. Hun forelskede sig straks i formatet og bad indkøberne i DR om at gå i gang med at få landet en aftale, så programmet ikke gik til konkurrerende tv-stationer.

– Jeg var heldig at sidde i den rigtige sal på det rigtige tidspunkt og rykke på det, inden andre nåede det. Jeg var særligt fascineret af castet, som var ekstremt mangfoldigt. Det var folk, som kom fra hele landet i alle aldre og fra forskellige samfundslag. Og så var de megapassionerede.

– Det var typer, vi sjældent så på DR1 på det tidspunkt, og det var også noget, vi arbejdede aktivt med at lave om på.

‘Den Store Bagedyst’ kom derfor som kaldet fra himlen, da Lotte Lindegaard var i gang med en større renovering af DR1, der havde behov for en saltvandsindsprøjtning.

-‘Den Store Bagedyst’ var folkeligt på et helt andet niveau. Og på bedste vis. Det handlede om os alle sammen og var ikke bange for at underholde. Det tændte for livsglæden, skabte begejstring og gav seerne en følelse af at have brugt timen helt rigtigt.

Smæk på folkeligheden

Der skulle derfor være fuld smæk på farverne og folkeligheden, da DR begyndte at sende ‘Den Store Bagedyst’ i 2012. Og til dét formål havde man allieret sig med Peter Ingemann og Neel Rønholt som værtspar, mens dommerne var Mette Blomsterberg og Jan Friis-Mikkelsen.

Men sejren var ikke nødvendigvis hjemme, bare fordi rettighederne til formatet var i hus.

Lotte Lindegaard fortæller, at der var stor spænding om programmet, da mange syntes, det var underligt at have bagning som omdrejningspunkt.

– Jeg troede på formatet. Men jeg kunne godt mærke usikkerheden, da jeg første gang skulle vise klip fra programmet ved et stort internt DR-møde, hvor vi præsenterede efterårets nye programmer.

– Jeg har aldrig nogensinde hørt så forbeholden en klapsalve. Man kunne faktisk knap nok høre den, griner hun.

Men programmet blev som bekendt en succes, der her ti sæsoner senere bliver fulgt af mellem én og halvanden million seere hver eneste uge.

Ny generation af stjerner

‘Den Store Bagedyst’ skulle vise sig også at få stor indflydelse på dem, der har deltaget i programmet, som har fået vendt op og ned på deres liv.

Eksempelvis er navne som Tobias Hamann, Micki Cheng og Rosa Kildahl blevet tv-stjerner efter deres deltagelse.

En af de første til at mærke, hvordan en medvirken i et ellers harmløst tv-program om kager pludselig kan få betydning for ens tilværelse, er Annemette Voss, der i 2013 kunne lade sig kåre som vinderen af ‘Bagedystens’ anden sæson.

-Folk må ikke tro, ‘Bagedysten’ er et guldæg. Jeg har arbejdet megahårdt efterfølgende for at nå til, hvor jeg er nu, siger Annemette Voss, som greb de muligheder, opmærksomheden fra ‘Bagedysten’, gav hende. Hun tænkte, at hun lige så godt kunne tjene nogle penge på den store interesse for hendes person. Og så havde hun altid været vild med formidling.

– I dag har folk en forventning om, at ‘Bagedysten’ kan ændre ens liv. Men sådan var det ikke dengang, der lå det ikke i kortene.

– Nana, der havde vundet den først gang året inden, havde ikke gjort så meget ved det. Så jeg skulle lidt opfinde min egen jobtitel, og jeg tog ud og holdt en masse foredrag og bagte en masse til nogle kageevents, siger Annemette Voss.

Vi kan alle bage

Vi kan ikke selv sy kjolerne fra ‘Vild med dans’, og vi kan ikke synge, som de gør i ‘X Factor’. Men de fleste kan i et eller andet omfang bage en kage, fortæller kultursociolog Emilia van Hauen, der beskæftiger sig med det moderne liv og trends og tendenser i samfundet.

– ‘Den Store Bagedyst’ er en modreaktion på det præstationssamfund, vi ellers lever i. Det bliver et hyggeligt frikvarter, hvor vi samles på tværs af generationer, siger hun og fortsætter:

– Det er et alter af synd, der taler ind den sundhedsdiskurs, der hersker i dag. Vi måler og monitorerer alting og har samtidig en masse viden, der kan være med til at kontrollere både, hvad vi gør, og hvem vi er, og derfor er der ikke meget plads til det, som nogle vil kalde at “synde”. Så det bliver en lille, uartig nydelse i en hverdag, hvor vi ellers er pressede på så mange fronter.

– Vi kan identificere os med deltagerne, fordi vi ret beset kunne være med allesammen, hvis vi tog os lidt sammen. Og vi kan ydermere lade os inspirere af programmet i vores egen kagebagning.

– Vi kan ikke selv sy kjolerne fra ‘Vild med dans’, og vi kan ikke synge, som de gør i ‘X Factor’. Men de fleste kan i et eller andet omfang bage en kage, siger hun.

Udfordrer formatet

I Danmark sendte man det allerførste program af ‘Den Store Bagedyst’ den 28. august 2012. Og lige siden har redaktør Søren Olsen fra DR været styrmand på produktionen.

Selvom man måske tror, det er det samme program, hvor folk bager kager i en uendelighed, er der faktisk sket mange forandringer i løbet af de ti år, udsendelsen har kørt på DR1.

I 2012 var der nemlig to værter – Neel Rønholt og Peter Ingemann. Og i de første programmer røg der to ud af konkurrencen hver uge.

Der var heller intet mesterbagerforklæde til ugens mesterbager. Det blev først indført i 2016. Og prøvelserne, deltagerne blev udsat for, så også lidt anderledes ud dengang end i dag.

– Da vi fandt på udfordringer i begyndelsen, var det ud fra devisen “more is more”. I første sæson havde vi en udfordring, hvor deltagerne skulle lave en flettet dejkurv fyldt med både boller og rugbrød. Samtidig med, at vi lige skulle have præsenteret ti deltagere, siger redaktør Søren Olsen og fortsætter:
– Men siden har vi fundet ud af, at det tit fungerer bedre med lidt enklere opgaver. Og så prøver vi også hele tiden at udfordre formatet på forskellige måder.

Selvom Søren Olsen har brugt et årti af sit liv som redaktør på ‘Den Store Bagedyst’, er der ingen metaltræthed at spore hos den garvede tv-mand.
– Jeg er ikke træt af at lave det endnu. Det er en gave at få lov til at have et arbejde, der går ud på at få et kig ind i hundredvis af danskeres historie og så vælge, hvilke ti perler der skal fortælles videre til seerne, siger han og fortsætter:
– Det er kernen i castingen, og det er fantastisk at få lov til at møde så mange forskellige mennesker. Og jeg vil gerne møde mange flere endnu.

Kan leve mange år endnu

Kultursociolog Emilia van Hauen tror også på, at programmet har en plads og berettigelse i mange år endnu. Særligt fordi vi i Danmark har fået en større gastronomisk selvforståelse i de seneste år.
– På et tidspunkt bliver folk jo trætte af alle programmer, men mon ikke dette kan overleve nogle år endnu. Især fordi både mænd og kvinder i de yngre generationer er interesseret i at lave mad og har set tusindvis af madvideoer på YouTube. Med ‘Bagedysten’ får de lidt ekstra, fordi der også er et konkurrenceaspekt, siger hun.

Spørger man den tidligere DR1-kanalchef Lotte Lindegaard, skyldes succesen i allerhøjeste grad deltagerne samt de følelser, de ikke er bange for at vise. Og det skal nok trække folk til i lang tid fremover.
– Der er plads til hele følelsesregisteret i det program, og det betyder også, at man vender tilbage igen og igen for at se, hvad deltagerne kaster sig ud i af fantastiske kreationer tilsat både grin og gråd. Det allerbedste tv er det, der vækker følelser. Og det gør ‘Bagedysten’.

Kilde og citat: DR.dk 

Først publiceret: 9. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:53

Emner: