Hvad er bedst: Motion eller slankekur?

Ny undersøgelse peger på, at motion er bedre til at passe på helbredet end vægttabet. Slankekure giver mange mennesker yoyo-vægt. En svingende vægt øger risikoen for diabetes, fedtlever og tab af muskelmasse.

Skal du af med maven? Så er motion bedre end slankekkure.

Det vigtigste er, hvor meget du bevæger dig. Ikke hvad vægten siger.

Det er i hvert fald, hvad en ny undersøgelse fra Arizona State University er kommet frem til.

Her konkluderer forskerne, at fysisk aktivitet er bedre til at mindske sundhedsrisikoen ved overvægt, end hvis du kaster dig ud i et vægttab.
– Folk skal vide, at man også kan være fit, selvom man har ekstra fedt. Raske og sunde kroppe findes i alle former og størrelser, lyder det fra Glenn Gaesser, som er en af forskerne bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse som DR.dk fortæller.

Mad eller motion

Forskerne har sammenlignet studier, hvor de har sat vægttab over for fysisk aktivitet.
Her har de undersøgt, hvad der er mest effektivt minimerer risikoen for eksempel diabetes, forhøjet blodtryk og for tidlig død.
Og de er kommet frem til, at fysisk aktivitet er den største faktor.
Med andre ord kan du godt have en stor krop, men stadig være sund, hvis du har en aktiv livsstil.

Det er Jens Troelsen, der er Institutleder for Idræt og Biomekanik hos Syddansk Universitet, enig i.
– Det gør ikke noget at have lidt ekstra på sidebenene, hvis man til gengæld motionerer og får pulsen op et par gange om ugen. Det er en måde, man kan kompensere for sin overvægt, siger han.

Ikke fripas til at spise løs

Undersøgelsen er designet til at vælge enten vægttab eller fysisk aktivitet som den største spiller. Og selvom den fysiske aktivitet er løbet af med sejren, betyder det ikke, at vægttabet kan være lige meget.
Det understreger Fergus Guppy, der er seniorlektor i humanfysiologi fra Brighton Universitet i England. Han anbefaler fortsat en kombination af vægttab og fysisk aktivitet til overvægtige.
– Beskeden om, at øget træning er en god ting, er korrekt, men det skal være i forbindelse med vægtkontrol. De to i samspil er uden tvivl mere gavnlige, siger han.

Den farlige æbleform

Det fedt, der er lagret på maven, fordeler sig blandt de indre organer.

Fedtet bliver ofte kaldt for ‘det farlige fedt’, og hvis du har en æbleformet krop, er det forbundet med en række risikofaktorer såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, visse kræfttyper og smerter i muskler og led.

Har du derimod fedtdepoter på lår eller baller, er fedtet ikke nær så farligt for din sundhed.

Uanset hvilken krop du har, kan den stadig blive sund. Første skridt er at komme i gang med at bevæge sig mere.

Du kan læse mere om farligt mavefedt her på DR.dk

Usund yoyo-vægt

Den nye undersøgelse peger på, at mange der taber sig, har tendens til at tage kiloene på igen.
– Mange bruger intensive slankekure for at tabe mange kilo ad gangen. Men når kuren slutter, sniger de gamle vaner sig tilbage i hverdagen, og derfor kommer kiloene på igen, forklarer han.
Fænomenet bliver kaldt ‘yoyo’-vægt. Det er bestemt heller ikke sundt for din krop at svinge op og ned i vægt hele tiden. Faktisk er ‘yoyo’-vægten forbundet med øget risiko for diabetes, fedtlever og mindre muskelmasse.
– En slankekur er meget på timebasis. Hver gang vi skal spise, skal vi skal tænke os om og modstå fristelser. Men fysisk aktivitet er mere på ugebasis, hvor du skal af sted to til tre gange om ugen. Derfor kan det være et godt redskab, siger Jens Troelsen.
Derfor er en livsstilsomlægning den rette vej. Men er du ikke klar til at vende alle dine vaner på hovedet, kan det være et godt sted at starte med motion to-tre gange om ugen.

Udregn dit eget BMI

WHO definerer overvægt og fedme efter BMI-skalaen, der står for ‘body mass index’. Det svarer til din vægt i kilogram divideret med kvadratet på din højde i meter. Vejer du 77 kilogram og er 1,73 meter høj, har du et BMI på 77 / (1,73 x 1,73) = 25,8 (let overvægtig).

Et BMI på 25 eller derover ligger i kategorien ‘overvægt’.
Et BMI på 30 eller derover ligger i kategorien ‘fedme’.
BMI er et værktøj til at give et generelt billede af befolkningens sundhedstilstand. Men en svaghed ved brugen af BMI er, at den ikke skelner mellem fedt- og muskelmasse. Derfor kan du godt have stor muskelmasse og lille fedtmasse, men ligge i kategorien ‘overvægtig’ uden at være det.

For at stille diagnosen hos et barn må alderen også tages i betragtning.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og WHO.

Sådan kommer du i gang

Hvis du i forvejen er overvægtig og har lyst til at komme i gang med at dyrke motion, har Jens Troelsen et par råd.
– Den ekstra vægt belaster og slider på dine knæ og hofter. Derfor er det en god idé at undgå aktiviteter, hvor du skal bære din egen vægt, som for eksempel løb, siger han.
I stedet for kan du hoppe på hverdagscyklen eller mountainbiken – eller tage en ugentlig tur i svømmehallen.
– Det kan være godt at starte med at integrere så meget bevægelse ind i hverdagen som muligt. Cykle i skole eller på arbejde, tage trappen, gå ned for at handle eller stå op på jobbet. Det hele tæller, siger Jens Troelsen.

Først publiceret: 3. oktober 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:47

Emner: