Det må du, når du er vaccineret mod corona
Har du fået 2 stik, må du begynde at leve et mere normalt liv. Se her, hvad du må.
Uanset hvilken vaccine, du har fået, er din risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19 blevet betydeligt nedsat, når du er færdigvaccineret. Du er færdigvaccineret 14 dage efter dit 2. stik.
Derfor behøver du ikke længere tage særlige forholdsregler. For eksempel skal du ikke længere holde ekstra afstand.
Selvom du du er ældre eller i særlig risiko, kan du nu som færdigvaccineret deltage i aktiviteter med flere personer, og for eksempel gå til fritidsaktiviteter, benytte offentlig transport og handle, uden at begrænse det til tidspunkter uden for myldretiden.
Her kan du se svar på de mest almindelige spørgsmål om, hvad man må, når man er færdigvaccineret.
Hvordan dokumenterer jeg, at jeg er blevet vaccineret mod corona?
Du kan dokumentere, at du er færdigvaccineret med et coronapas.
Her her, hvordan du får et coronapas
Skal jeg holde afstand og bruge mundbind, når jeg er vaccineret?
Du kan være sammen med andre færdigvaccinerede og familie eller nære venner, som ikke er vaccineret, uden at holde afstand eller bruge mundbind, hvis de ikke er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19.
Du skal stadig holde afstand og bruge mundbind, når du færdes i det offentlige rum. For eksempel når du handler, tager offentlig trafik o.l.
Forside - kålhydrater
Forside - kålhydrater
Må jeg kramme min familie og mine børnebørn, når jeg er vaccineret?
Du må gerne kramme din familie og være sammen med dem uden afstand og mundbind.
Som færdigvaccineret må du have fysisk kontakt med kys, kram og håndtryk med ikke-vaccinerede familie og nære venner, hvis familie og nære venner ikke er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19.
Skal jeg testes for corona, når jeg er vaccineret?
Hvis du er vaccineret, behøver du ikke blive testet regelmæssigt.
Nye studier viser nemlig, at risikoen for at smitte videre som vaccineret og uden symptomer er meget lille. Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt, at du bliver testet regelmæssigt, når du er færdigvaccineret.
Skal jeg passe på, når jeg er sammen med andre?
Du kan benytte offentlig transport og handle, uden at begrænse det til tidspunkter uden for myldretiden. Det gælder også, hvis du er ældre eller i en risikogruppe.
Du skal dog stadig holde afstand og bruge mundbind, når du færdes i det offentlige rum. For eksempel når du handler, tager offentlig trafik o.l.
Kan jeg besøge mine pårørende på plejehjem, når jeg er vaccineret?
På plejehjem, plejeboliger og aflastningspladser mv., hvor mere end 80% af beboerne har modtaget 2. vaccination, kan besøgsrestriktioner nu ophæves, så I igen kan se hinanden.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg får symptomer på corona?
Selvom du er vaccineret, kan du godt blive smittet med corona. Det skyldes, at vaccinerne ikke er 100% effektive, og der er derfor en lille risiko for, at du kan blive smittet og syg med COVID19, selvom du er vaccineret.
Får du symptomer, skal du derfor følge retningslinjer om selvisolation og test.
Hent Smittestop appen, så du automatisk får besked, hvis du har være i nærheden af smittede.
Se her, hvordan du kan få appen.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har været i kontakt med en smittet?
Når du er færdigvaccineret, behøver du ikke gå i selvisolation, hvis du har været i kontakt med en smittet og ikke selv har symptomer på corona. Du skal dog fortsat testes som nær kontakt.
Hent Smittestop appen, så du automatisk får besked, hvis du har være i nærheden af smittede.
Se her, hvordan du kan få appen
Først publiceret: 21. april 2021
Artiklen er sidst opdateret 16. maj 2021 kl. 19:05