Hjerteskærende detalje om kong Haralds død er kommet frem

Norges kong Harald sov stille ind fredag morgen. Efterfølgende er der kommet en trist detalje frem om hans sidste tid.

Kong Harald.

Kong Harald er død. Han blev 89 år. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Norge er et land i sorg.

Fredag mistede landet deres konge, Harald den femte, der sov ind på Rikshospitalet i Oslo. Det oplyste kongehuset i en pressemeddelelse.

“Det er med dyb sorg, at vi må meddele, at Hans Majestæt Kong Harald i dag er gået bort. Kong Harald sov stille ind på Rikshospitalet fredag den 28. august kl. 06.35.” Han blev 89 år gammel.

Efterfølgende er der kommet triste detaljer frem om hans sidste tid. Det skriver Ekstra Bladet.

Kong Harald blev indlagt for 11 dage siden efter at have været i behandling for blodsygdommen hæmolytisk anæmi. Få dage senere blev det meldt ud, at han havde fået en bakteriel infektion i blodet.

Det var anden gang, at kong Harald blev indlagt i 2026. Første gang var i februar for infektion og dehydrering, mens han befandt sig på Tenerife.

Harald var landets konge i 35 år. Han arvede selv tronen efter sin far, kong Olav.

Når en siddende regent i Norge dør, bliver den første i arverækken automatisk indsat. Det betyder, at Norges nye regent er kong Haakon. Mette-Marit er dermed blevet dronning.

Sov ind uden sin hustru

Selvom dødsfaldet påvirker hele landet, så er det selvfølgelig hårdest for de allernærmeste.

Torsdag blev det da også meldt ud, at flere af medlemmerne af det norske kongehus havde skyndt sig til Rikshospitalet grundet den alvorlige situation.

Man kunne derfor håbe på, at Harald i sin sidste tid havde familien omkring sig, men her er der kommet en hjerteskærende detalje frem.

Ifølge Ekstra Bladet nåede dronning Sonja ikke at være ved sin mands side, da han sov ind. Hun skulle først være ankommet til hospitalet omkring en time senere.

Hertil kan det også nævnes, at Sonja og Harald blev gift d. 29. august 1968. Lørdag kunne de dermed have fejret deres 58-års bryllupsdag.

Først publiceret: 28. august 2026
Artiklen er sidst opdateret 28. august 2026 kl. 9:34

Se, hvad vi ellers skriver om: