Dette sker der med din hjerne, når du stopper med at drikke alkohol

Det er ikke nogen hemmelighed, at danskerne elsker alkohol.

Hvad end det er kolde øl med vennerne, nogle glas med partneren eller en lille en til frokosten omkring jul eller påske, så har de fleste danskere et forhold til alkohol.

Ifølge Sundhedsstyrelsen svarede 85 % af folk over 16 år i 2025, at de havde drukket alkohol inden for det seneste år.

Selvom mange benytter den ved festlige lejligheder, så er der som bekendt også en bagside af medaljen.

Alkohol er en af de faktorer, som har den største indflydelse på den danske folkesundhed.

Eksempelvis er den kræftfremkaldende og bidrager også til flere forskellige sygdomme som leversygdomme og forhøjet blodtryk. Ligeledes er den også skyld i alt fra fald til trafikulykker.

Også vores hjerner bliver påvirket af alkoholen, og i begyndelsen er det gerne det, der snyder os. For der er nemlig ingen gratis frokost, som man siger.

Sådan lyder det også fra George Koob, der er direktør for det Nationale institut for Alkoholmisbrug og Alkoholisme ved USA’s nationale sundhedsinstitutter.

Det skriver The Washington Post.

Sådan påvirker den hjernen

De første drinks fremkalder en euforisk rus, som er frigivelsen af endorfiner, som aktiverer vores dopaminneuronerne i vores belønningssystem.

Samtidig dæmper den også de neuroner, der spiller en rolle, når det kommer til stress og angst.

Den afslappende effekt varer dog ikke evigt.

“Når alkoholens virkning aftager, vender disse stresssystemer tilbage med fornyet styrke.”

Ved længere forbrug vil hjernen begynde at vænne sig til, at alkoholen er til stede, hvorefter den begynder at forandre sig.

Det forklarer James MacKillop, der er klinisk psykolog og indehaver af Peter Boris-professoratet i afhængighedsforskning ved McMaster University

Folk, der drikker mere alkohol, vil efterhånden have behov for en større mængde for at opnå samme nydelse. Det skyldes, at belønningssystemerne med tiden bliver mindre følsomme.

Samtidig aktiveres stresssystemerne også, og de forbliver aktive.

Som følge heraf: “holder folk op med at drikke så meget for at føle sig godt tilpas og begynder i stedet at drikke mere for at føle sig mindre dårligt tilpas.”

Ifølge Washington Post viser en undersøgelse, hvordan alkoholikere har mindre grå substans i de frontale områder i hjernen. Det er de områder, som er vigtige for bearbejdning, følelser og for at kunne udføre opgaver.

Mange år eller årtiers misbrug kan også føre til alkoholrelateret demens. Det kan endda også føre til en manglende evne til at danne nye minder.

Selv små mængder kan være med til at påvirke hjernen.

Et amerikansk studie fra 2022 viste, hvordan over 25.000 deltagere, som drak mere end syv genstande om ugen, havde mindre grå substans end dem, der drak mindre.

Ifølge Sundhedsstyrelsen drikker 16 % af voksne danskere mere end 10 genstande i løbet af ugen.

Men hvad sker der, hvis man stopper?

Den gode nyhed ifølge forskeren er, at der er beviser for, at der sker en genopretning af hjernefunktionerne, når man reducerer sit indtag eller afholder sig helt fra alkoholen.

En gennemgang af 16 undersøgelser fra 2024 viste således, at folk med alkoholmisbrug, der stoppede med at drikke alkohol, oplevede en bedring i mange af deres kognitive funktioner efter seks til 12 måneder.

En anden artikel fra 2022 viste, hvordan der kunne ses en bedring i de frontale hjerneområder og stigning i den grå substans inden for den første måned.

Ifølge Washington Post er det endnu ikke klart, hvorvidt man kan komme sig 100 %. Der er dog tegn på, at de hjerneområder, der bliver uregulerede eller dysfunktionelle på grund af alkohol, netop også er de områder, hvor der sker en bedring.

Washington Post skriver samtidig, at folk, der medvirker i udfordringer, hvor de skal afholde sig fra alkohol i hele måneder – såsom “Dry January” eller “Sober October” – beretter, at de føler sig bedre tilpas.

De medvirkende fortalte eksempelvis, at de oplevede vægttab, bedre søvn, øget energi og koncentration, samt at de sparede penge og oplevede en generel forbedring i deres velbefindende.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 11. august 2026
Artiklen er sidst opdateret 11. august 2026 kl. 14:38