Johnny Reimars sidste farvel: Her er de rørende detaljer fra kirken
Onsdag formiddag tog venner og familie den sidste afsked med den folkekære musiker Johnny Reimar, der gik bort i starten af april.
Onsdag formiddag blev der afholdt mindehøjtidelighed for den folkekære musiker Johnny Reimar.
Begravelsen foregik i Helleruplund Kirke i Hellerup, hvor venner og familie var samlet for at tage den sidste afsked med ham.
Både før og efter ceremonien er der kommet rørende detaljer frem.
Det skriver Se og Hør.
Disse salmer blev sunget
D. 4. april gik Johnny Reimar bort efter kort tids sygdom. Musikeren blev 82 år gammel.
Onsdag var både venner og familie samlet i Helleruplund Kirke for at sige farvel.
Blandt de fremmødte var Birthe Kjær, Jørgen de Mylius, Hilda Heick, Johnny og Bjørn Hansen samt Dorthe Kollo og Niels “Noller” Olsen.
Musikken var selvfølgelig vigtig for Johnny gennem hele hans liv, og derfor var den også i fokus i kirken.
Her var det salmerne “Op, al den ting, som Gud har gjort”, “Se, nu stiger solen af havets skød” og “Et hav, der vugger sig til ro”, som blev sunget.
Ifølge Se og Hør havde familien selv stået for valget af salmer.
Til mediet havde datteren Lotte Reimar også bekræftet, at det var sønnerne Lars, Mikkel og Mads, der stod for at bære kisten sammen med svigersønnen Dennis samt børnebørnene Frederik og Carl.
Hertil kunne Se og Hør også berette, at Johnny Reimars hvide kiste selvfølgelig var blevet flot dekoreret med hans ridderkors samt hans Malteserorden.
Johnny blev Ridder af Dannebrogordenen i 2025. Desværre nåede han aldrig at være i audiens hos kongen.
Også Billed-Bladet kunne dele detaljer fra begravelsen.
Ugebladet talte således ude foran kirken med Johnny Hansen, der fortalte, at ceremonien sluttede på en glad tone, da Reimars kiste blev båret ud til sangen “Sikke’n fest”.
Efterfølgende tog venner og familie videre til Skovshoved Havn, hvor den stod på gravøl.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 15. april 2026
Artiklen er sidst opdateret 15. april 2026 kl. 12:52