Janni Pedersens mand afslører uhelbredelig sygdom

Janni Pedersen fortæller nu, hvordan hun reagerede, da hun fik at vide, at ægtemanden, Kim Faber, var blevet diagnosticeret med Parkinsons.

Janni Pedersen og Kim Faber

Janni Pedersen og Kim Faber. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Kim Faber har gennem sin barndom haft sitren i hænderne, og for nogle år siden blev han behandlet for rystesyge.

For halvandet år siden opsøgte han dog lægen igen med nye symptomer. Denne gang fik han den nedslående besked, at han havde fået Parkinsons.

Det afslører krimiforfatteren i et interview med Billed-Bladet.

Forsøger at være frygtløs

Til ugebladet udtaler Kim Faber, at han forsøger at være frygtløs omkring sin diagnose og ikke lade sig skræmme.

Samtidig fortæller han, hvordan sygdommen påvirker ham i det daglige.

“Indtil videre er jeg mildt ramt med lidt ømhed i kroppen om morgenen, en rysten på venstre hånd, og jeg kan også være lidt hæs. Jeg træner meget, hvilket er så godt som medicin, og det kan sløve den progressive lidelse, som det jo er, og holde symptomerne i ave. Og det virker, kan jeg mærke.”

Blev enormt ked af det

Billed-Bladet har også talt med Kim Fabers hustru, TV 2-journalisten Janni Pedersen, som fortæller, at hun blev meget ked af det, da hun hørte om diagnosen.

“Jeg er normalt typen, som siger: Det skal nok gå, og er der et problem, så skal vi nok fikse det og komme videre. Men her var der ikke rigtigt noget, vi kunne fikse. Heldigvis fik jeg hjælp af TV 2 til at få nogle samtaler, og det hjalp rigtigt meget.”

Afslutningsvis lyder det fra Janni, at de ikke mærker det så meget i hverdagen, da Kim ikke er så hårdt ramt, og det har heldigvis ikke vendt op og ned på hele deres liv.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 16. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret 16. marts 2026 kl. 14:15

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og