Janni Pedersen med trist nyt om sit helbred: Det kan jeg ikke mere
Den rutinerede tv-vært Janni Pedersen fortæller, at hun nu har så dårligt syn, at der er en særlig ting, som hun kæmper med.

Det er det mest naturlige i hele verden, at alderen så småt begynder at sætte sine spor. Det gør sig også gældende for Janni Pedersen.
Forleden troppede den 57-årige tv-vært op på den røde løber. Her kunne hun fortælle, at hun særligt på en måde kan mærke alderen.
Faktisk har det gjort, at der nu er en ting, som hun har store udfordringer med.
Det fortæller hun til Billed-Bladet.
“Det ser ud ad helvede til”
Janni Pedersen er en af de mest benhårde journalister, vi har i landet.
Udover at være en skarp retsreporter så kender de fleste danskere hende også fra programmer som “Station 2”, “Go Aften Live” og “Skyggesiden”.
Jobbet som tv-vært betyder også, at der er folk ansat til at lægge makeup på Janni Pedersen, og det er en stor hjælp.
Ifølge hende har hun nemlig selv problemer med det, og det skyldes desværre hendes syn, der er blevet dårligere.
“Jeg kan jo ikke se noget mere, jeg har så dårligt syn, så det ser ud ad helvede til, når jeg gør det selv,” forklarede hun til Billed-Bladet.
Ugebladet mødte hende på den røde løber til Mofibo Awards, hvor hun mødte op i pænt tøj og med flot makeup.
Janni Pedersen kunne hertil fortælle, at den flotte makeup netop skyldtes, at hun var taget til showet direkte efter arbejde, hvor nogen havde lagt den for hende.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 13. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret 16. marts 2026 kl. 14:17






