82-årige Daimi Gentle svarer på spørgsmål om pension

Daimi Gentle

Daimi Gentle. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix

Daimi Gentle var blot 17 år gammel, da hun blev et kendt navn i Danmark.

Siden da er det blevet til en masse roller på teatret samt både film og tv-optrædener. Kunstneren har også udgivet en masse albums af forskellige genre.

Selvom Daimi for længst har fortjent at gå på pension, så er kunstneren fortsat at finde på scenen, hvor hun stadig optræder med sit jazzband.

Til Billed-Bladet har hun nu sat ord på, om hun ikke snart skal til at læne sig tilbage.

Still going strong

Det er ikke længe siden, at danskerne måtte vinke farvel til Keld og Hilda Heick. I begyndelsen af februar valgte parret nemlig at trække sig tilbage.

En af årsagerne skyldtes blandt andet, at både Keld og Hilda i 2026 runder 80 år – Keld d. 24. februar og Hilda i maj.

Det er dog et par år siden, at Daimi Gentle rundede den milepæl.

Kunstneren fyldte 1. januar 82 år, og hun har om nogen fortjent at kunne læne sig tilbage og nyde tilværelsen som folkepensionist.

Da Billed-Bladet forleden spurgte hende, om hun ikke også overvejer at læne sig lidt tilbage, så lød svaret drilsk fra Daimi, at det minsandten også er noget, hun gør.

“Men jeg er lidt ude at lufte,” tilføjede hun.

Daimi Gentle deler herefter, at hun til næste år har 40-års jubilæum med bandet, som hun i øjeblikket optræder sammen med.

De har fortalt Daimi, at hun i løbet af årene har formået at slide hele tre hold musikere op, så man må sige, at hun i den grad er still going strong.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 11. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret 11. marts 2026 kl. 12:39

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og