Tidligere livvagt afslører detaljer om det danske kongehus
En tidligere livvagt for kong Frederik har valgt at fortælle detaljer om det danske kongehus.
Som en del af det danske kongehus er man altid i befolkningens bevågenhed.
Men selvom hele landet følger med i deres liv, så er det alligevel ikke alt, vi får at se af flere forskellige årsager.
Nu har en tidligere livvagt for kongehuset dog valgt at stå frem og fortælle flere detaljer om, hvordan familien gør i forskellige situationer.
Det skriver B.T.
Du vil aldrig opdage det
Jesper Lundorf var tidligere livvagt for PET. Hertil var han også livvagt for kong Frederik i hele syv år tilbage i 1990´erne.
Snart skal netop Frederik og dronning Mary til Australien. Med de nuværende uroligheder i verden, som har stor betydning for flytrafikken, så er det oplagt at se på, hvordan parret vil rejse down under.
Ifølge Jesper Lundorf lyder det overraskende svar, at selvom de ikke sidder på de billigste rækker, så rejser de faktisk med de samme fly som os almindelige danskere.
“De sidder ikke på monkeyclass. Jeg har selv fløjet business og første klasse med dem, men man prøver at blende ind så vidt muligt, og de har også deres tætte følge omkring sig,” fortæller Jesper Lundorf og tilføjer:
“Det vil typisk være sådan, at man er nogle af de sidste, der boarder, og så kører man op til flyet og går ind og sætter sig. Så er man også nogle af de første, der går ud, når flyet lander.”
Hertil er der selvfølgelig også spørgsmålet om sikkerhed.
Skal fremtidssikre kongehuset
Den tidligere livvagt fortæller, at hver eneste flyrejse bliver sikkerhedsmæssigt vurderet, og at man altid tager sine forholdsregler.
Eksempelvis har man altid for øje at fremtidssikre kongehuset.
Det betyder, at kronprinsen aldrig vil være ombord på samme fly som forældrene, hvis der er i et worst case scenario skulle ske noget under flyveturen.
Ifølge Jesper Lundorf var det også tilfældet, når familien rejste til Chateau de Cayx i Frankrig.
Her ville dronning Margrethe altid rejse først, hvorefter Frederik, der dengang var kronprins, ville støde til. Bagefter ville andre medlemmer så komme.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 6. marts 2026
Artiklen er sidst opdateret 6. marts 2026 kl. 13:07