Nyt studie viser lovende resultater for patienter med Alzheimers
Resultaterne har været så lovende, at en ekspert har stået frem og talt om dem.
Selvom det fortsat er i de tidlige stadier har et nyt studie vist lovende resultater for patienter med Alzheimers sygdom.
Ifølge eksperter kan et tilskud, der ellers er mest kendt fra træningscentret, måske være med til at give et nyt håb til dem, der lider af sygdommen.
Det skriver det engelske medie Mirror.
Der er således tale om kreatin, som er et tilskud, der normalt tages af bodybuildere grundet dets effekt på musklerne og for at fremme hurtigere restitution.
Kreatin er et naturligt stof, som produceres i leveren. Det er også at finde i rødt kød og fisk, men tilskud er med til at øge lagringen, skriver mediet.
Studiet har fået så positiv respons, at neurofysiolog Louisa Nichola fremhævede fordelene ved kreatin. Det gjorde hun, da hun medvirkede i podcasten “The Diary of a CEO.”
Til værten fortalte hun også, at hun personligt selv gav kreatin til sine 71-årige forældre. Dette er for at styrke deres fysiske og neurofysiologiske velbefindende.
Ifølge Mirror nævner Verywell Health, at selvom kreatin bliver hyldet for sin effekt på musklerne, så hæver det også hjernens kreatinniveau med 15 procent. Dette kan være med til at forbedre den kognitive funktion, særligt under stress.
Spændende resultater
Studiet varede otte uger og blev publiceret i Alzheimer’s & Dementia: Translational Research & Clinical Interventions i maj 2025. I et nyt studie så man, at patienter med Alzheimers, der fik 20 gram kreatin monohydrat om dagen, fik øget hjernens kreatinniveau med 11%.
Stigningen var forbundet med mærkbare forbedringer i kognitive funktioner såsom arbejdshukommelse, opmærksomhed og eksekutive funktioner.
Mirror skriver, at deltagerne viste forbedrede resultater i kognitive vurderinger såsom sorterings- og læseopgaver efter tilskuddet.
“Disse patienter bevarede ikke kun deres kognitive funktioner, men de havde også mere energi og var i stand til at motionere mere. Det kan beskytte din hjerne mod hjernerystelse, det kan beskytte din hjerne mod slagtilfælde, og det kan beskytte din hjerne mod stress,” udtaler Louisa Nichola.
Stadig et tidligt stadie
Ifølge mediet har forskere fremhævet de betydelige biokemiske ændringer og den høje overholdelse. Dette kan tyde på, at kreatin støtter hjernens stofskifte, som ofte er nedsat, hvis man lider af Alzheimers.
Flere eksperter påpeger dog også, at resultaterne er bygget på et tidligt studie. Samtidig citerer Mirror også Dr. Oracle, der advarer om, at der endnu ikke er tilstrækkelig dokumentation til at anbefale kreatin som direkte forebyggelse af demens eller anden kognitiv svækkelse.
Afslutningsvis nævner mediet også, at forskning fra PubMed indikerer, at kreatin hjælper med at opretholde energibalancen i neuroner. Dette kan potentielt reducere neuroinflammation og oxidativ stress – hvilket begge er afgørende faktorer i Alzheimers.
Først publiceret: 16. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret 3. marts 2026 kl. 14:48