Kong Frederiks bog bliver gratis digitalt

Kongens ord og tanker bliver snart tilgængelige for alle danskere. Den populære bog Kongeord kan nemlig læses gratis fra 14. januar 2026.

Bogen 'Kongeord'. Foto: Axel Emil Hammerbo/Ritzau Scanpix

Det er på toårsdagen for tronskiftet, at bogen bliver lagt ud digitalt.

Ifølge kongehuset er det sket efter en aftale med forfatter Jens Andersen og Politikens Forlag, som har givet tilladelse til, at værket må deles på kongehuset.dk.

Selvom den digitale udgave bliver gratis, vil man stadig kunne købe Kongeord som fysisk bog i butikkerne – også efter januar 2026.

Kongen deler sine tanker

Bogen udkom kort efter, at kong Frederik overtog tronen i januar 2024.

Her beskriver han sine værdier og refleksioner som ny konge, og hvad det betyder at være “forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”.

“Det handler om, hvordan jeg ønsker at være konge og hvilken forpligtelse, jeg føler over for danskerne”, fortæller kongen i bogen.

Først publiceret: 3. december 2025
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2025 kl. 7:17

Se, hvad vi ellers skriver om:

og