Hvad er forskellen på Arne-pension og folkepension?

Arne-pension hedder rigtigt Tidlig pension, men de fleste kalder ordningen for Arne-pension.

Arne-pensionen er indført, fordi folkepensionsalderen er steget.

Indtil 2019 var folkepensionsalderen 65 år, men i dag er den 67 år, og allerede i 2030 stiger den til 68 år. Det betyder, at vi har verdens højeste pensionsalder.

Arne-pension er en mulighed for tidlig pension for dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet. Hvis man har arbejdet, siden man var 16 år, kan man gå på Arne-pension, når man er 64 år.

Men der er ret stor forskel på Arne-pensionen og folkepensionen.

Her beskriver vi forskellene:

Pensionsalder

Arne-pension: Du kan gå på Arne-pension, når du er 64 år, hvis du har arbejdet fra det år, du fyldte 16 år, og dermed har været 44 år på arbejdsmarkedet, når du er 61 år. Det er 3 år før folkepensionsalderen.

• 43 år på arbejdsmarkedet som 61-årig = Du kan trække dig tilbage 2 år før din folkepensionsalder.
• 42 år på arbejdsmarkedet som 61-årig = Du kan trække dig tilbage 1 år før din folkepensionsalder.

Er du født fra 1965 til 1968, hæves opgørelsestidspunktet til 62 år, og anciennitetskravet ændres til 43-45 år. Dette sker i 2026.
Er du født fra 1969 til 1970, er opgørelsestidspunktet 63 år, og anciennitetskravet er 44-46 år. Det sker i 2031.
Er du født i 1971 eller senere, vil opgørelsestidspunktet følge din folkepensionsalder.

Folkepension: Du kan få folkepension, når du fylder 67 år. Folkepensionsalderen stiger i 2030 til 68 år og i 2035 til 69 år.

Pensionssatser

Arne-pension: Går du på Tidlig Pension, får du 14.976 kroner om måneden (2025) før skat – uanset om du er gift, samlevende eller enlig.
Pensionsopsparing over 2 millioner kroner bliver modregnet. Der er ingen modregning af ægtefælles indtægt eller formue.

Folkepension: Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg. Begge dele er skattepligtige.

Satserne afhænger af, om du er enlig eller gift, og beløbet afhænger af, om du har indtægt ved siden af folkepensionen.

En enlig folkepensionist, som kun har folkepensionen, får cirka 14.944 kroner (2024) i grundbeløb og pensionstillæg. Et gift eller samlevende par på folkepension, som kun har folkepensionen, får hver cirka 11.030 kroner (2024) i grundbeløb og pensionstillæg.

Som folkepensionist har du også mulighed for øvrige tillæg og ydelser, som man ikke har ret til på Arne-pension: Helbredstillæg, Ældrecheck, Mediecheck, Varmetillæg og Personligt tillæg.

Arbejde

Arne-pension: Når du er på Arne-pension, må du højst tjene 26.200 kroner om året. (2024). Øvrig arbejdsindtægt bliver modregnet i ydelsen.

Folkepension: Når du er folkepensionist, må du arbejde så meget, du vil. Din arbejdsindtægt bliver ikke modregnet i dit grundbeløb eller pensionstillæg.

Hvis du arbejder mere end 30 timer om ugen det 1. og 2. år, efter du når din folkepensionsalder, kan du optjene en skattefri seniorpræmie. 

Spørg socialrådgiveren

Spørg socialrådgiveren om folkepension og tidlig pension:

I Faglige Seniorers brevkasse kan du spørge socialrådgiver Lea Munk Staugaard om seniorpension, førtidspension, folkepension og andre sociale spørgsmål.

Spørg socialrådgiveren

Først publiceret: 27. august 2025
Artiklen er sidst opdateret 10. oktober 2025 kl. 7:18