Her tog Mary hen på privat ferie
Dronning Mary tog blandt andet på markedet langt væk fra Danmark.

Efter sin skiferie med familien satte dronning Mary kursen til Tasmanien i Australien.
Det skriver ugebladet Billed Bladet.
Der var tale om et planlagt besøg, der karakteriseres som et “kortvarigt familiebesøg” af Kongehuset overfor ugebladet.
Dronning Mary havde før det været sammen med kongen og deres tre yngste børn, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, på skitur i Verbier i Schweitz.
Var på markedet her
Det var det australske medie Pulse Tasmania, der første gang omtalte dronningens besøg på Tasmanien.
Her skrev mediet, at den danske dronning var set om lørdagen på Salamanca Market i hovedbyen Hobart.
Det er på Tasmanien, at dronning Mary er vokset op, og det er her, hun har familie.
Blandt andre bor dronning Marys far, John Donaldson, på øen.

Først publiceret: 25. februar 2025
Artiklen er sidst opdateret 25. februar 2025 kl. 8:06