Frederik tog til udlandet med særlig ven

Kongen rejste til Tyskland for at besøg sin tyske familie med en meget tæt ven, og samtidig fik kong Frederik dyrket sin passion omkring klassiske biler.

Kong Frederik er glad for interessante biler. Her stiger han ud af sin egen Bentley, krone 210, som han har overtaget efter sin mor, dronning Margrethe. Foto: Michael Bager/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

En gang i mellem må man rejse langt for at passe sin hobby.

Og det var netop hvad kong Frederik gjorde tidligere på efteråret.

Majestæten tog nemlig til det vestlige Tyskland, nærmere bestemt til Berleburg Slot, for at besøge sin fætter prins Gustav og hans familie.

Familiebesøget kunne kombineres med kongens passion for klassiske biller – i dette tilfælde at se på klassiske Porscher.

Det skriver det tyske medie  Siegener Zeitung.

Hyggede sig foran slottet

Kongen var rejst til Tyskland for at se deltagerne i racerløbet Röhrl Klassik, der rummer 150 klassiske Porscher.

For chaufførerne havde planlagt et stop på slotspladsen hos kongens tyske fætter, prins Gustav, der er søn af prinsesse Benedikte og afdøde prins Richard.

Siden sin fars død har sønnen overtaget slottet i Bad Berleburg.

Og på billederne, som det tyske medie har bragt, kan man se, at kongen hygger sig i selskab med sin fætter og dennes hustru, prinsesse Carina.

Forholdet mellem kongen og prins Gustav er varmt og strækker sig helt tilbage til dengang, hvor deres mormor, dronning Ingrid, hver sommer samlende børn og børnebørn.

Det tyske bilmærke Porsche er ikke fremmed for kong Frederik.

Hjemme i den kongelige garage holder nemlig en elektrisk Porsche. Det drejer sig om en Taycan Turbo Cross Turismo, som også dronning Mary tidligere er blevet set køre.

Du kan se billederne fra slotspladsen her.

Denne ven var med kongen

Kong Frederik havde selskab af en sine tætteste venner. For forretningsmanden Jeppe Hanwerk var med på turen til Berleburg, skriver Billed Bladet.

Jeppe Handwerk og kronprins Frederik har været forbundet siden deres ungdom, hvor de gik i gymnasiet sammen og begge havde relation til Frømandskorpset. I 2002, da Jeppe giftede sig med Birgitte på Langeland, deltog Frederik og Mary som særlige gæster ved bryllupsfesten.

Deres tætte bånd blev yderligere understreget, da Jeppe i 2006 fik rollen som fadder til kronprins Christians dåb.

Først publiceret: 21. oktober 2024
Artiklen er sidst opdateret 21. oktober 2024 kl. 16:05

Se, hvad vi ellers skriver om:

og