Vind bog om traumer: Som et espeløv
En lille bog om traumer, og hvordan man ryster dem af sig.
Som 21-årig bliver Eva udsat for et overgreb. Et overgreb, hun forsøger at fortrænge, men som bider sig fast i hendes krop.
Da det først mange år senere går op for hende, at der kan være en forbindelse imellem de muskelspændinger, hun dagligt tynges af, og det gamle ubearbejdede traume, tvinger det hende til at forholde sig til alt det, hun helst vil glemme.
For hvis hendes krop virkelig er fanget i et gammelt traume, hvordan slipper hun den så fri? Hvordan overbeviser hun den om, at den ikke længere er i fare?
Svarene på de spørgsmål viser sig at ligge i bevægelser – ikke hvilke som helst, men bevægelser der aktiverer og stimulerer muskelgrupper, bindevævet og forbindelsen imellem kroppen og sjælen.
Om forfatteren
Eva Dixen er klummeskribent og har en baggrund i kommunikationsbranchen samt en BA i litteraturhistorie og journalistisk formidling. Eva har netop født sin anden søn og efter sin barsel planlægger hun at springe ud som selvstændig Qigong-instruktør, hvor hun drømmer om at kombinere mindfulness og bevægelse i naturen.
Vind bogen
Som et espeløv er udkommet på Muusmann Forlag i januar 2022.
Den vejledende pris er 169,95 kroner. Du kan opnå 20 % rabat, hvis du bruger koden FS20 her.
Muusmann Forlag og SeniorNews har sammen udloddet et eksemplar af bogen.
Vinderen er Liv Dowsett, Aalborg.
Først publiceret: 27. august 2024
Artiklen er sidst opdateret 3. september 2024 kl. 13:29