Vind bog: Spurv

En episk fortælling om den romerske slave, Spurv, der kæmper sig op fra Romerrigets bund

Slaven Jacob – også kendt som Spurven – vokser op på et bordel i Carthago Nova i Spanien i Romerrigets sidste år.

Som voksen ser han tilbage på sin umenneskelige barndom: som navn- og forældreløs var han overladt til det barske liv på bunden af samfundet, det hårde slid i værtshuset og blandt de prostituerede.

Men trods vold, forfald og lidelse finder Spurven både kærlighed, venskab og ømhed. Og hans fantasi og hans sang lindrer den brutale virkelighed.

Spurv er en betagende roman om slaveri og sammenhold i Romerriget og en livsbekræftende historie om overlevelse.

Om forfatteren

James Hynes (f. 1955, Michigan) har skrevet seks romaner, hvoraf Spurv er den første, der er blevet oversat til dansk.

Hynes har en bachelorgrad i filosofi fra University of Michigan samt en M.F.A fra University of Iowa.

Vind bogen

Spurv er udkommet på forlaget Gutkind i april 2024.

Den vejledende pris er 299,95 kroner. Du kan købe bogen her. 

Gutkind og SeniorNews har sammen udloddet 1 eksemplar af bogen. 

Vinder er Vibeke Petersen, Hvidovre.

Først publiceret: 5. juni 2024
Artiklen er sidst opdateret 13. juni 2024 kl. 12:36