Tilbagekaldes efter fund af salmonella
Der er fundet salmonella i tørret ramsløg, som Fødevarestyrelsen nu advarer mod at indtage.
Har du en pakke med tørret ramsløg liggende, så er det en meget god idé at tjekke den, inden det ryger i munden.
Virksomhederne Hr. Skov Engro og SarTorvet.com tilbagekalder nemlig to forskellige produkter med tørret ramsløg, da der er fundet salmonella i de tørrede ramsløg, der er anvendt i produkterne.
Har du produkterne, bør du kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.
Hvilken fødevare tilbagekaldes
Hr. Skov Blåvand Ramsløgsalt er solgt i:
Vinhandlere og en række andre mindre specialvarebutikker i hele landet.
Nøddebutikken Ramsløg, tørret, er solgt fra bod på følgende markeder:
Sindal marked
Roskilde kræmmermarked
Bellahøj kræmmermarked
Symptomer på infektion med salmonella
Symptomerne på infektion med Salmonella er diarré, mavesmerter, feber, hovedpine og eventuelt kvalme og opkast. Sygdommen kan vare fra få dage til flere uger.
Læs mere om Salmonella i fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside vid at trykke på linket her
Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produkterne, bør du kontakte din egen læge.
Først publiceret: 30. maj 2024
Artiklen er sidst opdateret 30. maj 2024 kl. 10:05