Grev Nikolai brød reglerne
Prins Joacims ældste søn, grev Nikolai, overholdt ikke reglerne for markering af reklame på de sociale medier. Siden rettet han op på fejlen.
Det kan godt gå for stærkt som greve og influencer.
Det må grev Nikolai, ældste søn af grevinde Alexandra og prins Joachim sande.
Han delte for nylig et opslag, der reklamerer for en smykkekollektion af Georg Jensen på sin Instagram-profil.
Men det var først i slutningen af opslaget, at greven havde gjort opmærksomhed på, at der var tale om en reklame med ordene “advertisement”. Det skriver Ekstra Bladet.
Reglerne er klare: Betalt indhold på sociale medier skal altid markeres som reklame som det første.
Har lavet om på opslaget
Der er en enkel årsag til, at deklarationen om reklame skal stå først, lyder det fra specialist.
”Det er ikke tydeligt, hvis det først fremgår til sidst, at der er tale om en reklame eller et samarbejde, for det sker ofte, at folk ikke ser ting til ende,” siger Nathalie C. Larsen, der er kreativ direktør i Lead Agency specialist i sociale medier, til avisen.
Ekstra Bladet kan konstatere, at efter avisen forsøgte at få en kommentar fra greven, blev opslaget redigeret.
Nu står der “advertisement” først i opslaget, så det følger reglerne om reklame på sociale medier.
Først publiceret: 17. maj 2024
Artiklen er sidst opdateret 17. maj 2024 kl. 8:17