Divya Das bliver misbrugt på nettet

En netvirksomhed manipulerer den kendte Tv2-journalists ansigt og ord i et forsøg på at lokke folk i en investeringsfælde.

Kim Bildsøe og Divya Das var tidligere begge bosat sammen i Storbritanniens hovedstad, London. I dag bor Kim Bildsøe på Vesterbro i København. Imens er Divya Das bosat i Bruxelles, Belgiens hovedstad, for at dække EU. Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix

Et billede viser Divya Das, der bliver anholdt. Et andet viser hende med et stort, blåt øje.

Det er bare nogle af de falske afbildninger af tv-korrespondenten, som på det seneste har floreret på nettet – og særligt på Facebook.   

Billederne bliver brugt som blikfang i net-annoncer for en suspekt virksomhed, hvor man kan investere penge.

Og mange af annoncerne med de falske billeder af tv-korrespondenten forsøger at ligne ægte artikler fra danske medier. 

Divya Das vil problemet til livs og kommer derfor med en opfordring.

Her er et af de falske billeder

På sin Instagram-profil tager Divya Das afstand fra annoncerne med hende.

“Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der florerer et hav af falske ‘nyhedsartikler’ om mig på de sociale medier (primært på Facebook, men også på Instagram). INTET af indholdet er ægte. Det er på godt dansk: fake news,” skriver journalisten i opslaget på sin Instagram-profil. 

Du kan se et af eksemplerne på de falske billeder af Divya Das herunder:

Das: Gør dette hvis du ser annoncerne 

Hvis man trykker på en af de falske annoncer med Tv2-journalisten, vil man opdage, at der er blevet gjort meget for, at siden skal ligne den ægte vare.

For eksempel ligner dele af siden layout og stift, den som bliver brugt af BT.

“Selvom det forveksling ligner en artikel fra BT, så tro mig – det er det ikke. Tværtimod er det fabrikerede historier, hvor kriminelle bagmænd tilsyneladende forsøger at få Jer til at tro, at jeg kommer med gyldne investeringsråd. Det gør jeg ikke. Og det har jeg aldrig gjort,” lyder det også fra Divya Das i opslaget.

Hun opfordrer til, at man anmelder annoncerne til Facebook, hvis man ser dem på det sociale medie.

Divya Das har tidligere dækket Brexit for Tv2, men hun er nu rykket til Bruxelles for at dække EU-stoffet til tv-seerne. Privat danner Divya Das par med DR-værten Kim Bildsøe Lassen.

De blev gift tilbage i 2020.

Først publiceret: 27. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret 27. marts 2024 kl. 9:23

Se, hvad vi ellers skriver om:

og