Rygter: Meryl Streep finder ny kæreste efter 45 år
Den kendte amerikanske skuespillerinde bliver kædet sammen med komiker. Det sker efter, at Meryl Streep ikke længere danner par med sin mand gennem mere end fire årtier.
Det begyndte med, at fansene lagede mærke til dem.
Og gennem længere tid har amerikanske og britiske medier haft blikket rettet mod forholdet mellem 74-årige Meryl Streep og den canadiske komiker Martin Short.
Rygterne om et muligt forhold tog sin begyndelse i januar ved Golden Globe Awards, hvor de begge så ud til at have det godt med hinanden, hæftede flere fans sig ved på de sociale medier.
Og nu er Meryl Streep og Martin Short blevet set sammen til en middag, skriver amerikanske People Magazine.
Dermed er romancerygterne stadig i live på trods af en afvisning.
Har afvist det
I efteråret kom det frem, at den Oscar-vindende skuespiller ikke længere bor sammen med sin mand, som hun har været gift med i 45 år.
Et faktum, der også var med til at sætte rygtebørsen i sving.
Men i podcasten “Club Random” afviser Martin Short, at han er blevet kærester med skuespillerinden.
“Vi er ikke et par. Vi er bare meget tætte venner,” lød det fra Martin Short.
Merly Streep er født i 1949 i delstaten New jersey.
Hun har fire børn fra sit tidligere ægteskab med skulptøren Don Gummer, de blev gift i 1978.
Martin Short var gift med skuespilleren Nancy Dolman, før hun i 2010 døde af kræft.
Først publiceret: 13. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret 14. marts 2024 kl. 9:59