Vind bog: Den syvende pige

Alt åndede fred og idyl. Indtil den første pige forsvandt...

Da Chloe Davis var 12 år, forsvandt seks teenagepiger i hendes lille hjemby i Louisiana. Hun fandt det afgørende bevis og fældede sin egen far, der blev dømt som seriemorder og fængslet på livstid. Lige siden den traumatiske oplevelse har hun haft svært ved at forlige sig med sandheden.

I dag, 20 år senere, arbejder Chloe som psykolog og er ved at forberede sit bryllup. Selv om hun endelig mærker den skrøbelige lykke, hun har arbejdet så hårdt for at opnå, føler hun ofte, at hun ikke har kontrol over sit eget liv.

Så da en lokal teenagepige pludselig forsvinder, kommer minderne fra dengang tilbage med fornyet kraft. Er Chloe paranoid, og ser hun paralleller til sin fars sag, som ikke er der, eller er hun for anden gang i sit liv tæt på endnu en morder?

Om forfatteren

Stacy Willingham er New York Times-, USA Today- og international bestsellerforfatter. Hun er uddannet i journalistik fra University of Georgia.

Før hun begyndte at skrive fiktion, var hun tekstforfatter og brandingstrateg for forskellige marketingbureauer. Hendes bøger er oversat til flere end 30 sprog. 

Vind bogen

Den syvende pige er udkommet på forlaget Gyldendal i januar 2024.

Den vejledende pris er 199,95 kroner. Bogen kan købes her. 

Gyldendal og SeniorNews har sammen udloddet et eksemplar af bogen. 

Vinder er Dorrit Majlund, Stenløse.

Først publiceret: 14. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret 22. marts 2024 kl. 12:47