Vind bog: Kongen og urmageren

Kongen og urmageren opruller en hjertegribende historie om den danske kongemagts brutale undertrykkelse af den islandske befolkning gennem nådesløs og tilfældig magtudøvelse.

Vi befinder os i København sidst i 1700-tallet. Den islandske urmager Jón Sivertsen arbejder på at restaurere et enestående to hundrede år gammelt astronomisk urværk, der står og forfalder i et afsides hjørne af kongeslottet Christiansborg.

En sen aften får han til sin store befippelse besøg af selveste monarken, Christian 7., der stadig officielt er konge, men som er blevet skubbet til side af sin egen søn, der opfatter ham som sindssyg og utilregnelig.

Kongen strejfer halvfuld og hvileløs rundt på slottet om natten, og de sene nattemøder foran urværket udvikler sig efterhånden til dybt fortrolige samtaler.

Jón fortæller kongen historien om sin far og fostermoder i Island, der begge blev uskyldigt dømt og brutalt henrettet for øjnene af den fortvivlede dreng. En dødsdom, der blev underskrevet af Frederik 5., kongens far.

Om forfatteren

Arnaldur Indriðason (f. 1961) er Islands førende krimiforfatter og et internationalt fænomen. Han har modtaget flere priser for sine bøger, bl.a. Glasnøglen for bedste nordiske krimi for både Nordmosen og Tavs som graven

Vind bogen

Kongen og urmageren er udkommet på forlaget Gyldendal i januar 2024.

Den vejledende pris er 219,95 kroner. Bogen kan købes her. 

Gyldendal og SeniorNews har sammen udloddet et eksemplar af bogen. 

Vinder er Helle Ellman, Vallensbæk Strand.

Først publiceret: 5. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret 13. marts 2024 kl. 13:49