Bekræftet: Frederik og Mary rejser herhen
Danskernes støtte til kong Frederik X har overbevist ham, om at de er klar til næste kongelige kapitel. Kongen og dronning Mary gør sig samtidig klar til at besøge Danmarks nabolandene.
På et hotel i hjertet af den polske hovedstad, Warszawa, sidder kong Frederik med foldede hænder og kigger med stor glæde tilbage på den 14. januar, hvor han blev hyldet af tusindvis som Danmarks nye overhoved.
Modtagelsen fra en fyldt slotsplads foran Christiansborg kommer han sent til at glemme, konstaterer han uden tøven over for Ritzau i sit første interview som konge.
“At blive modtaget så smukt, så glædeligt og så hjerteligt på Christiansborg Slotsplads var en meget rørende oplevelse, som ramte mig dybest i hjertekulen,” siger han.
Kongens første uger som regent har været omvæltende.
Men det har været en god omvæltning, understreger han.
“Det var fantastisk at få den støtte fra danskerne, som viste, at de er klar til næste kapitel. Og det er jeg også.”
“Det (støtten, red.) betyder, at folk tror på mig,” lyder det.
Kongen er i Polen på sin første udlandsrejse siden tronskiftet.
Skal til Stockholmen og Oslo
Besøget i Polen blev fastlagt inden tronskiftet.
Og at kongen har valgt at gennemføre besøget efter skiftet bryder en smule med en tradition.
For da dronning Margrethe blev monark i 1972, rejste hun og prins Henrik som det første til Sverige og Norge på såkaldte tiltrædebesøg.
Men det kommer også til at ske for kong Frederik og dronning Mary, forsikrer Kongehuset.
“I Danmark er der tradition for, at en ny regent sammen med sin ægtefælle som det første indleder rejseaktivitet med besøg i nabolandene. Således er det planen, at Kongen og H.M. Dronningen som det første besøger Sverige og Norge,” oplyser Kongehuset.
Og med lidt god vilje, kan man påpege, at kong Frederik ikke bryder rejsetraditionen, for han er alene i Polen, og ikke med sin ægtefælle, dronning Mary.
Dyk ned i baggrunden for traditionen for rejserne herunder:
Først publiceret: 15. februar 2024
Artiklen er sidst opdateret 15. februar 2024 kl. 10:00