Vind bog: Kold maj

Kold maj er en ærlig og eftertænksom fortælling om intens kærlighed og livet efter kærligheden. Om frigørelse, sjælefællesskab og sorg – og om endelig at blive elsket som den, man er.

Det er kærlighed ved første blik, da Maria og Jørn møder hinanden en forårsdag på Rosenborg Slot. Begge er midt i livet, hun er forfatter, han er søofficer og hjemmeværnsmand, og han har læst alle hendes bøger.

Et turbulent forhold begynder, fuld af livsglæde og leg, men også hemmeligheder og ætsende jalousi. For hvad er det, Jørn skjuler bag sit veltalende, charmerende ydre? Hvad laver han, når han pludselig forsvinder i flere dage? Og tør Maria tro på, at deres kærlighed er ægte?

Romanen er baseret på Maria Hellebergs egen historie.

Om forfatteren

Maria Helleberg lærte sig selv at læse som fire-årig, skrev sin første historie som seks-årig og debuterede formelt i 1986 med romanen Seersken. Siden er hun især blevet kendt for sine historiske romaner om stærke kvindelige personligheder og for THY-serien.

Vind bogen

Kold Maj er udkommet på forlaget Gyldendal i november 2023.

Den vejledende pris er 259,95 kroner. Bogen kan købes her. 

Gyldendal og SeniorNews har sammen udloddet et eksemplar af bogen. 

Vinder er Ulla Schierning, Hørsholm.

Først publiceret: 31. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret 15. februar 2024 kl. 12:45