Vind bogen: Aftensmad til hverdag og weekend

”Hvad skal vi have til aftensmad?” Det spørgsmål er vi mange, der stiller os selv hver dag. Og selvom der findes virkelig mange muligheder, så er det et faktum, at en stor del af os sidder fast i de samme fem til ti retter.

Aftensmad til hverdag og weekend er en moderne grundbog, der giver dig mere end 120 opskrifter på aftensmadsfavoritter og de mest popu­lære opskrifter fra forfatterens hjemmeside madenimitliv.dk.

Her er klassiske opskrifter på boller i karry, lasagne og kartoffel­porresuppe og de bedste opskrifter fra mormors køkken. Men her er også uden­landske livretter, som fx thaisuppe og butter chicken, samt en masse tilbehør, som kan binde måltidet sammen.

Det er nemme og lækre opskrifter, som ikke kræver særlige forudsæt­ninger for madlavning eller indkøb i specialbutikker, og opskrifterne henvender sig til alle: nybegyndere og de mere rutinerede, singler, par, børnefamilier og seniorer.

Om forfatteren

Anne-Kathrine Palm Schelde er uddannet professionsbachelor i Ernæring og Sundhed og er derudover en passioneret madelsker, som holder til i Vejle. Hun oprettede i 2010 mad- og livsstilsbloggen Madenimitliv.dk og har siden 2016 arbejdet som fuldtidsblogger. 

Vind bogen

Aftensmad til hverdag og weekend er udkommet på Muusmann Forlag i september 2023.

Vejledende pris er 279,95 kroner, men du kan opnå 20 % rabat, hvis du bruger koden FS20 her.

Muusmann Forlag og SeniorNews har sammen udloddet 1 eksemplar af bogen.

Vinder er Carl Hansen, Frederikshavn.

Først publiceret: 24. januar 2024
Artiklen er sidst opdateret 12. februar 2024 kl. 10:05