Vind bogen: Brødglæde

Findes der noget bedre end duften af friskbagt brød, der breder sig i hele huset og får tænderne til at løbe i vand? Svaret er et rungende nej, hvis du spørger forfatter Camilla Biesbjerg Markussen, som i denne bog deler ud af sine personlige opskriftsfavoritter.

Brødglæde er en bog for alle, der elsker at spise og servere lækkert brød, og som gerne vil bage brød derhjemme på en nem, hyggelig og overskuelig måde.

Surdej, kemi og matematiske bageformler er sorteret helt fra. Til gengæld byder bogen på simple metoder og gennemtestede opskrifter, som er nemme at følge for både børn og voksne.

Bogen indeholder simpel bagelæring, anvendelige bagetips samt over 50 nemme opskrifter på alt det gode og velsmagende brød, som vi spiser og serverer for hinanden morgen, middag og aften: lune brød og boller til de gyldne morgenstunder. Spændende frokost- og madpakkebrød. Saftige madbrød til aftensmaden eller gæstemiddagen. Og selvfølgelig alt det søde og snaskede bagværk, som hører sig til ved særlige lejligheder.

Om forfatteren

Som madskribent for nogle af Danmarks største madmagasiner og ugeblade, herunder SPIS BEDRE, FEMINA og BoligLiv, har Camilla Biesbjerg Markussen gennem de seneste mange år udviklet hundredvis af opskrifter på alt lige fra nemme hverdagsretter og ugemenuer til gæstemad, kager og desserter. 

Vind bogen

Brødglæde er udkommet på Muusmann Forlag i august 2023.

Vejledende pris er 249,95 kroner, men du kan opnå 20 % rabat, hvis du bruger koden FS20 her.

Muusmann Forlag og SeniorNews har sammen udloddet 1 eksemplar af bogen.

Først publiceret: 15. december 2023
Artiklen er sidst opdateret 23. december 2023 kl. 7:53