Matador-koryfæer vil kæmpe for de ældre
Modne kvinder sorteres fra i rollebesætninger. Derfor ønsker flere skuespillerinder fra den kendte tv-serie at sætte fokus på problemet.
Der er noget galt i den danske filmbranche.
De ældre kvindelige skuespillere bliver valgt fra.
Sådan lyder budskabet fra fire kendte skuespillerinder fra DR-serien “Matador”.
I et opråb ønsker Ghita Nørby, Malene Schwartz, Sonja Oppenhagen og Kirsten Olesen at sætte fokus på aldersdiskrimination i branchen.
Ingen interesse for modne kvinder
De fire kvinder argumenter i et interview med Alt for damerne, at når kvindelige skuespillere når en bestemt alder, forsvinder rollerne samtidig.
Men sådan behøver det ikke at være.
For i England gør man det anderledes, påpeger 87-årige Malene Schwartz og nævner tv-serien “Barnaby”, hvor flere modne skuespillere er på rollelisten.
“Ja, men sådan er det ikke i Danmark. Der er det pengene, der styrer produktionen, og de interesserer sig ikke for os modne kvinder. Det gør de ikke,” lyder det fra Ghita Nørby.
Vi vil kæmpe
Problemet skal kvinderne ikke finde sig i, fastslår Sonja Oppenhagen, der er 74 år, og sætter problematikken i perspektiv:
“Man hører jo, at seniorerne skal ud på arbejdsmarkedet, men hvad skal de stakkels seniorer, som gerne vil på arbejdsmarkedet, gøre, når de ikke får jobbet.”
“Vi vil gerne kæmpe for de ældre kvinder, lyder det fra Sonja Oppenhagen til til Tv2 ifølge Billed Bladet.
Først publiceret: 4. december 2023
Artiklen er sidst opdateret 4. december 2023 kl. 8:26