Matador-skuespiller er død: skiftede spor efter serien
Skuespiller Kirsten Hansen-Møller var med i nogle af de mest betydningsfulde film- og tv-produktioner i Danmark. Hun er ikke den eneste "Matador"-skuespiller, som er gået bort det seneste år.
Hun var kendt som konen til maleren Frede “Fede” Hansen i den populære DR-serie “Matador”.
Kort tid inden sin fødselsdag gik skuespiller Kirsten Hansen-Møller bort onsdag den 21. juni, skriver Billed Bladet.
Hun blev 80 år gammel.
Var med i de største succeser
Efter at have fuldført sin uddannelse på Det Kongelige Teaters elevskole i 1965, tilbragte Kirsten Hansen-Møller de næste femten år som en del af teatrets ensemble.
Efter denne periode begav hun sig ud på en selvstændig karriere som freelance-skuespiller.
Kirsten Hansen-Møller opnåede gennem sin tid som skuespiller en stor popularitet blandt den brede befolkning takket være sin medvirken i anerkendte tv-serier og film.
Hendes præstation som Rikke i serien “Huset på Christianshavn” og som Fedes kone, Marie, i “Matador” var med til at gøre hende til et kendt ansigt blandt mange.
Derudover har hun også beriget rollelisten i flere af filmene om Olsen-banden, hvor hun spillede forskellige biroller.
Blev i stedet journalist
Kirsten Hansen-Møller valgte efter 25 år på de skrå brædder og filmlærredet at sige at sige farvel til tilværelsen som skuespiller.
I 1985 blev ansat på Danmarks Erhvervsradio og Radio Mercur.
Og siden arbejde hun med direkte tv-udsendelser hos Tv2 Øst.
Kirsten Hansen-Møller arbejdede efterfølgende som researcher for Tv2-programmet “Go’ Morgen Danmark”, hvor hun var frem til 2000, skriver Ritzau.
Mistede sin datter
I 1998 oplevede hun tabet af sin datter Therese til kræft.
Nogle få dage før sin datters bortgang blev Therese mor til en lille pige.
Som et resultat af den udfordrende periode skrev Kirsten Hansen-Møller bogen “Den første vintergæk” i 2003.
Ikke den eneste
Kirsten Hansen-Møllers død indskriver sig i rækken af “Matador”-skuespillere, som er gået bort indenfor det seneste år.
I september 2022 oplyste familien til skuespiller Elin Reimer, der spillede kokkepigen Laura i tv-serien, at hun havde sovet stille ind i sit hjem i Virum.
Senere samme år blev det meddelt, at skuespilleren Jens Arentzen var død i en alder af 64 år efter at have været syg med kræft.
Han blev kendt som Ulrik Varnæs i “Matador”
Også skuespiller Holger Perfort, der spillede overtjener Olsen i tv-serien, er gået bort.
Det skete i begyndelsen af maj.
Du kan læse meget mere om hans liv herunder:
Først publiceret: 28. juni 2023
Artiklen er sidst opdateret 29. juni 2023 kl. 10:22