Matador-stjerne: Derfor fik jeg ingen børn
Skuespiller Lene Brøndum forklarer, hvorfor hun ikke har nogen børn. Samtidig tænker hun med glæde tilbage på kollegaerne Ove Sprogøe og Karl Stegger.
Hun blev landskendt i 70’erne og 80’erne for sine skuespillerpræstationer i “Olsen-banden” og “Matador”.
Nu fortæller skuespiller Lene Brøndum til Billed Bladet, hvorfor hun ikke blev mor.
Tog et valg
Skuespillerinden har i over 45 år delt tilværelsen med Ib Pedersen, der har arbejdet som teatertekniker.
Parret er aldrig blevet forældre, og det er der en grund til.
“Det har været et bevidst fravalg. Jeg ville hellere lave film end at få børn, siger Lene Brøndum til ugebladet.
Holdt kontakten til Sprogøe
I interviewet kommer skuespilleren også ind på sit forhold til andre kollegaer, som hun har arbejdet sammen med gennem karrieren.
Og særligt venskabet til skuespillerne Karl Stegger og Ove Sprogøe står stærk i erindringen hos Lene Brøndum.
“Åh, de var så søde, så søde. Hel anderledes end de andre. Jeg var på julekort med Ove helt indtil hans død. Jeg har grædt to gange i mit liv. Da Ove døde, og da Karl Stegger døde,” lyder det fra skuespilleren.
Først publiceret: 23. april 2023
Artiklen er sidst opdateret 24. april 2023 kl. 9:44