Derfor skal du undgå sukker: Se de skjulte fælder

Lysten til søde sager kan udvikle sig til en sukkerafhængighed, diabetes og demens. Se her hvor sukkeret gemmer sig - og fordelene ved at droppe det søde.

Det kan slås fast med et syvtommersøm: Kroppen har ikke brug for sukker.

Men hvordan kan det så være, at de søde sager bugner i skabe og supermarkeder? 

Svaret skal findes to steder. Måske kan lidt viden give dig lyst til at styre udenom for meget sukker – og dermed leve sundere.

Første forklaring er reptilhjernens instinktive kamp for overlevelse, som i tidernes morgen var styret af en higen efter mad; det vil sige kød og indsamling af bær og frugter, som indeholder masser af sukker.

Denne automatreaktion er aktiveret når man søger mod slik, chokolade, kager, is og hvad der ellers frister, selv om overlevelse ikke er et tema længere.

I dag ved vi også, at sukker ikke er en god ernæring.

Den anden og mest tungtvejende grund til at begrænse sukkerindtaget er, at kroppen sættes på et usundt overarbejde hver gang vi spiser søde sager; ikke mindst når man er lidt oppe i årene.

Ond spiral

Sukker er det hurtigst nedbrydelige kulhydrat vi kan indtage og derfor stiger blodsukkeret i løbet af få minutter efter det er optaget via tarmsystemet. Det kræver insulin at lukke op til blodcellerne og regulere blodsukkeret ned. 

Den reaktion kan medføre en insulin-overproduktion med lavt blodsukker til følge. En ond spiral.

En teenager kan kværne chips og søde sager uden det belaster ham eller hende nævneværdigt, men sådan fungerer det ikke i en krop hvor tælleren er over 50. 

Vi risikerer at få det den norske forsker Simon Dankel kalder “dessertmave-effekten”. Maven udvider sig og tømmes hurtigt, når den udsættes for søde sager. 

Udover at det påvirker tarmfloraen negativt, kan det med tiden give fedtlever, idet sukkeret stimulerer fedtoplagring i leveren.

På længere sigt kan det også medføre demens og diabetes at spise meget sukker.

Kulhydrater bliver til fedt

Den norske forsker peger på de løsninger, som jeg også selv har dyrket i de sidste fem år, med diabetes 2 som jeg kan holde nede med kosten.

Løsningen er at skære godt ned på sukker og kulhydrater som pasta, brød og ris og på den måde undgå fedtophobning i leveren og til gengæld opnå en super god forbrænding i fordøjelsessystemet.

Det kan jo lyde selvmodsigende, at man får fedt i leveren af at spise de ikke fedtholdige fødevarer, men desværre fungerer det sådan.

Kroppen har ikke andre muligheder end at omdanne overskydende indtag af kulhydrater til fedt, som deponeres i leveren, omkring organerne og på maven. 

Her er fordelene

Lysten til søde sager kan udvikle sig til en sukkerafhængighed som kan være svær at komme af med, men går man i gang med at skære i forbruget, er der masser af positive konsekvenser. 

Mindre forbrug af sukker og søde sager giver meget hurtigt:

  • Stabilt blodsukker
  • Bedre fordøjelse
  • Mere energi
  • Bedre nattesøvn
  • Ro i kroppen
  • Bedre levertal
  • Mindsket risiko for demens og sukkersyge

Her er sukkerfælderne

Det er nemt at genkende sukker i skabet, men her kommer en liste over fødevarer, som måske overraskende har et stort sukkerindhold – nogle af dem fremstår for mange af os som sunde.

Disse fødevarer indeholder masser af hurtige kulhydrater og sukker:

  • Juice – alt fra friskpresset til koncentrat – men der er naturligvis gode vitaminer i de bedste produkter.
  • Frugt – indeholder også gode vitaminer og mineraler. Frugt er mere snacks end mad.
  • Dadler er propfulde af sukker.
  • Yoghurtdrik og sukkerholdig yoghurt og skyr.
  • Cornflakes, havrefras, branflakes
  • Frugtsmoothies 
  • Færdigbagte boller fra supermarkedet
  • Grovkiks, müslibar, proteinbar 

Sådan forsvinder trangen

Den gode nyhed er, at lige så hurtigt du skærer ned, lige så hurtigt forsvinder sukkertrangen.

Mindre sukker øger fedtforbrændingen (vægttab) og så er der medvind på sundhedscykelstien – du vil opleve effekten efter få dage.

Savner du lidt lækkert til kaffen, er mandler, nødder og 70% chokolade bedst.

Først publiceret: 18. oktober 2023
Artiklen er sidst opdateret 18. oktober 2023 kl. 9:20

Se, hvad vi ellers skriver om:

og