Trist besked: Johnny Madsen i dyb sorg

Musikerens kæreste skriver i et Facebook-opslag, at Johnny Madsens mor er gået bort. Hun blev 91 år.

Johnny Madsens kæreste oplyser om dødsfaldet. Foto: Aleksander Klug/Ritzau Scanpix

Den danske musiker Johnny Madsen, 72 år gammel, står midt i en svær tid.

For sangerens mor, Oda Madsen, er gået bort i en alder af 91 år.

Det skriver Rosita Jørgensen, Johnny Madsens kæreste, i et opslag på Facebook.

Siger tak

I opslaget beskrives det, at Rosita og Johnny tilbragte fredag den 15. september sammen med Oda og Leif i Lemvig, men om søndagen sov Oda Madsen stille ind.

“En god dag i Lemvig fredag sammen med Oda og Leif. I dag søndag sov Oda stille ind. Johnny’s mor er her ikke mere. Tak for dig Oda, tak for Leif du var der altid for hende,” lyder det fra Rosita Jørgensen i sit Facebook-opslag.

Det kan du læse herunder:

Med Allan Olsen på turné

Johnny Madsen, født i Thyborøn, satte sin musikalske rejse i gang ved at engagere sig i adskillige bands i sit lokale område.

Det første album udgav Johnny Madsen med La Porta Band.

Senere rejste han landet rundt med musikerne Allan Olsen og Lars Lilholt som en del af Dalton-trioen.

Først publiceret: 22. september 2023
Artiklen er sidst opdateret 22. september 2023 kl. 9:49

Se, hvad vi ellers skriver om:

og