Afviser: Jeg er ikke kærester med prins Christian
På sin Instagram-profil kommer prinsesse Chiara nu med en længere udtalelse omkring forholdet til kronprinsparrets ældste søn, prins Christian. Det sker efter spekulationer omkring et muligt forhold mellem dem.
Det begyndte med et foto af en gruppe unge mennesker.
Kronprinsparrets prins Christian i selskab med blandt andre en italiensk prinsesse.
Og var der egentlig mere end venskab på spil mellem prinsen og prinsessen, spekulerede flere medier efterfølgende.
Svaret er nej, lyder det nu fra prinsesse Chiara.
På sin Instagram-profil tager hun afsted fra rygtet, om at hun danner par med prins Christian.
Fik hende til at smile
I sit opslag gør prinsessen op med spekulationerne, og fortæller at de til at starte med bragte et smil på hendes læber.
“Jeg vil gerne gøre noget klart i forbindelse med de ubegrundede rygter, der har cirkuleret omkring mig,” indleder prinsessen sit opslag.
“Prins Christian og jeg har et tæt venskab. Men alligevel er der noget forkert information, som er blevet spredt.”
“Først fik den her situation mig til at smile: Men efter noget tid, har det her rygte vokset sig ud over grænserne for sund fornuft, og er blevet til noget, som ikke passer med virkeligheden. Det er min opfattelse, at det nu er tid til at lægge rygtet i graven.”
Du kan læse hele prinsessens opslag herunder:
Vis dette opslag på Instagram
Ville gerne møde dronningen
Hvem er prinsessen?
18-årige Prinsesse Chiara tilhører slægten Bourbon.
Denne slægt regerede det tidligere syditalienske kongerige Begge Sicilier fra 1816 til 1861.
Det er ikke første gang, at den italienske prinsesse kommenterer sit forhold til prins Christian.
I den forbindelse luftede hun samtidig ønsket om at møde dronning Margrethe.
Det kan du læse mere om her:
Nært venskab med kronprinsparret
Prinsesse Chiaras forældre, prins Carlo og prinsesse Camilla, har en relation til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der strækker sig ud over det formelle.
Prins Carlo og prinsesse Camilla deltog i maj 2004 ved kronprinsparrets bryllup.
Det italienske par var også til stede syv år senere ved prins Vincents og prinsesse Josephines barnedåb.
Ved denne lejlighed havde prins Carlo og prinsesse Camilla selskab af både prinsesse Chiara og prinsesse Carolina under deres besøg i København.
Prins Carlo blev udvalgt som fadder ved prinsesse Josephines dåb.
Det føromtalte billede af prinsen og prinsessen kan du se herunder:
Vis dette opslag på Instagram
Først publiceret: 7. september 2023
Artiklen er sidst opdateret 7. september 2023 kl. 8:25