Kronprinsen: Jeg er vild med denne slags film
Når kronprins Frederik skal slappe af sætter han gerne en film på, som udspiller sig i rummet. Og filmene tiltaler ham, fordi han altid har været "skrækfascineret", afslører kronprinsen.
Der blev talt om rummet, da kronprins Frederik fornylig mødte Andreas Mogensen, den første danske astronaut, til et arrangement forud for Mogensens anden rummission til august.
Og netop rummet og film om rumrejser begejstrer kronprinsen.
Det skriver Billed Bladet.
Derfor kan han godt lide rumfilm
Det er rummets hemmeligheder samt det uhyggelige, som fascinerer, lyder det fra kronprins Frederik.
“Lidt skrækfascineret har jeg altid været, sikkert godt krydret med rumfilmene. Jeg har set gennem årene – alt fra “Månebase Alpha”, der var min første oplevelse, og som mange nok kan huske fra 1970’erne. Og der var selvfølgelig “Rumrejsen år 2001” og “Aliens”.
“Vi er bange for det ukendte”
Kronprinsen understeger, at han ikke opfatter rummet på samme måde, som flere af filmene forsøger at gøre.
“Så meget ondt er der ikke derude, men det gør jo bare, at vi basalt set er lidt skrækfascinerede. Vi er bange for det ukendte,” siger kronprins Frederik.
Først publiceret: 31. maj 2023
Artiklen er sidst opdateret 31. maj 2023 kl. 14:13