Farvel til ferieidyl: Paprika Steen sælger sommerhuset

Det har taget mere end et år, men nu er Paprika Steens sommerhus endelig blevet solgt efter en lang periode på markedet. Skuespilleren tjener over 650.000 kroner på salget.

Skuespilleren satte sommerhuset til salg to år efter købet. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Skuespillerinden Paprika Steen har netop solgt sit sommerhus i Veddinge på Sjælland.

Og hun kan grine hele vejen til banken, for hun har tjent gode penge på salget.

Så meget tjener hun på salget

Sommerhuset, der er på 46 kvadratmeter og rummer to værelser, er blevet solgt for 1.850.000 kroner, viser Tinglysningen.

Og skuespilleren kan godt glæde sig.

For handlen resulterer i en fortjeneste på 700.000 kroner for Paprika Steen, da hun kun købte huset for 1.150.000 kroner.

Du kan se det solgte sommerhuset her, som har tilhørt Paprika Steen siden sommeren 2020.

“Det er ren lykke,” sagde skuespilleren Billed Bladet tilbage i september 2020 om huset, hvor hun havde tilbragt det meste af sin sommer.

Kunne ikke finde en køber

Paprika Steen har dog tidligere forsøgt at sælge sommerhuset.

Allerede i juni 2022, blot efter to år efter købet af sommerhuset, besluttede hun at sætte sommerhuset til salg til præcis samme pris, som det er blevet købt for nu.

Men sommerhuset blev ikke solgt.

I august 2022 satte skuespilleren prisen ned til 1.750.000 kroner.

Dog, da sommerhuset stadig ikke var solgt i oktober 2022, blev det fjernet fra markedet indtil maj 2023.

Men nu er det solgt efter en lang periode.

“Intet odiøst”

Paprika Steen bekræfter via Ekstra Bladet sommerhussalget, men “har ellers ikke det store at sige til det. Jeg besluttede det bare. Intet odiøst i det,” skriver Paprika Steen i en sms.

Først publiceret: 18. august 2023
Artiklen er sidst opdateret 18. august 2023 kl. 8:15

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og